Kæmpe kovending i Brøndby: Vil beholde stjernerne

Brøndby nedjusterer fra minus 10-20 til minus 40-50 mio. kr. – nu skal der kun sælges spillere for 17 millioner kroner

Vores folk prøver at forklare den pludselige kursændring i Brøndby her. Producer: Martin Lorentsen

For to måneder siden skulle Brøndby i sommerens transfervindue sælge spillere for 44 mio. kr.

Der var udsigt til et farvel til de største stjerner på Vestegnen: Hany Mukhtar, Kamil Wilczek og Simon Tibbling var nogle af de store profiler, der så ud til at skulle sælges.

Men nu sadler Brøndby helt om – igen. Det sker i forbindelse med det første kvartalsregnskab, hvor klubben nedjusterer forventningerne fra minus 10-20 mio. til et minus på 40-50 mio. kr. for 2019.

Samtidig skal der ikke længere sælges spillere for 44 mio. kr. i sommerens transfervindue, men i stedet blot 17 mio. kr.

Der er tale om et kæmpe kursskifte for Brøndby. Og det betyder, at der nu er udsigt til, at Brøndby vil beholde de største profiler: Hany Mukhtar, Simon Hedlund, Kamil Wilczek, Simon Tibbling, Lasse Vigen, Hjörtur Hermannsson og Marvin Schwäbe.

Men det udelukker ikke, at spillere som Ante Erceg og Anthony Jung formentlig skal skydes af i sommerens transfervindue. De har overstået deres tid på Vestegnen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ante Erceg virker til at være fortid i Brøndby til sommer efter en svær sæson. Foto: Jens Dresling
Ante Erceg virker til at være fortid i Brøndby til sommer efter en svær sæson. Foto: Jens Dresling

Ebbe Sand skal nu blot sælge spillere for 17 mio. kroner og ikke de 44 mio. kroner som først meldt ud. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Allan Olsen - 21. maj. 2019 - kl. 09:55 I er helt på månen, Brøndby!

 

Kæmpe minus
Men den store udskiftning, der var lagt op til med så stort et sommersalg, bliver nu begravet med kvartalsregnskabet, der viser et underskud på 24,8 mio. kr. for de første tre måneder af 2019.

Det betyder dog ikke, at Hany Mukhtar med sikkerhed bliver på Vestegnen i sommerens transfervindue. Brøndby sælger ham, hvis klubben får en pris i niveauet 30 mio. kr. Men signalet i regnskabet er også et tegn på, at interessen for Hany Mukhtar tilsyneladende ikke er enorm efter en sæson, hvor han slet ikke har leveret på samme niveau som i sidste sæson.

- Selvom sæsonen endnu ikke er slut, og vi stadig har en god mulighed for at nå en plads i Europa, så må vi konstatere, at vi har haft en sportsligt utilfredsstillende sæson med alt for store udsving, hvilket kan mærkes i regnskabet. Vores forventning til sommerens transfervindue er i dag, at vi til sommer kommer til at realisere en transfergevinst på ca. 17 millioner kroner, da vi ikke ønsker at sælge nøglespillere for enhver pris.

- Vi skal fastholde udvalgte nøglespillere og supplere med enkelte dygtige spillere udefra og med talenter fra Brøndby Masterclass. Med det budget vi har til rådighed, så bør vi altså være konkurrencedygtige i toppen af dansk fodbold. Der kan selvfølgelig komme tilbud på enkelte spillere, der er så gode, at vi ikke kan sige nej, men vi arbejder som sagt ud fra en forventning om, at vi fastholder udvalgte nøglespillere, udtaler direktør Jesper Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Interessen for Brøndbys Hany Mukhtar er falmet efter en svingende sæson for tyskeren. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Interessen for Brøndbys Hany Mukhtar er falmet efter en svingende sæson for tyskeren. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Positiv udvikling blandt talenterne
Med kvartalsregnskabet sender Brøndby også et klart signal om, at klubbens egne talenter har en fremtid i superligatruppen. Til sommer bliver Jesper Lindstrøm, Mads Hermansen og Peter Bjur rykket op i superligatruppen.

- Jeg har nu været i Brøndby IF i et halvt år som sportsdirektør og fulgt Brøndby Masterclass tæt i den periode, og med det øgede fokus vi har haft på talenterne i dette forår, har jeg allerede set en positiv udvikling i talentarbejdet. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at vi inden for de kommende år vil se flere fuldblodstalenter fra Brøndby Masterclass træde i karakter i vores Superliga-trup, samtidig med at vi når vores sportslige ambitioner, siger Ebbe Sand til klubbens hjemmeside.

Ebbe Sand afløste i vinter Troels Bech som sportsdirektør i Brøndby. Foto: Jens Dresling
Ebbe Sand afløste i vinter Troels Bech som sportsdirektør i Brøndby. Foto: Jens Dresling
 

Hvis Brøndby skal ende med minus på 40-50 mio. kr. forudsætter det, at Brøndby ender i top-3 ved udgangen af 2019.

Se også: Mål-show i Brøndby: Total afklapsning

Se også: Brøndby-nedtur: - Fuldstændig knust

138 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere