Kæmpe støtte: Masser af solgte sæsonkort i Brøndby

Brøndbys fans svigter ikke klubben og fornyer deres sæsonkort. Ledelsen har dog besluttet at give pengene tilbage for sæsonkort, der gælder for denne sæson

Brøndbys fans lader ikke pungen blive i lommen, selvom de ikke ved, hvornår de kan få lov at se fodbold igen. Foto: Jens Dresling
Brøndbys fans lader ikke pungen blive i lommen, selvom de ikke ved, hvornår de kan få lov at se fodbold igen. Foto: Jens Dresling

Det er en svær tid for alle i sportens verden. Fra de hungrende fans til klubben, der står uden indtjening.

I Brøndby IF har man valgt at refundere sæsonkort for alle de 11.000 holdere, der med sikkerhed ikke får mere fodbold for pengene i denne sæson.

På trods af de delvist spildte sæsonkort har en stor portion alligevel valgt at købe et nyt til næste sæson, en gestus som også har gjort stort indtryk på administrerende direktør Ole Palmå.

- Vi står i en helt ekstraordinær og trist situation med megen usikkerhed. Vi sætter derfor utrolig pris på den loyalitet og støtte, der bliver vist klubben fra alle i og omkring klubben.

- Der er allerede 2.700, som har valgt at forny deres sæsonkort selv i en tid, hvor der endnu ikke er klarhed om den kommende tids tilskuerforhold.

- Det er ganske ekstraordinært at være vidne til, og vi sætter pris på hvert og et fornyet sæsonkort, siger han til klubbens hjemmeside.

Ole Palmå (t.v.) overværer en kamp i selskab med fodbolddirektør Carsten V. Jensen. Foto: Lars Poulsen
Ole Palmå (t.v.) overværer en kamp i selskab med fodbolddirektør Carsten V. Jensen. Foto: Lars Poulsen

Tre muligheder
Brøndby betaler sine fans tilbage for de lige præcis seks ligakampe, som de ikke får mulighed for at se.

Fansene får en  frist indtil 15. maj med at beslutte sig mellem tre forskellige måder, de kan bruge beløbet på.

Enten kan de vælge at bruge refusionen på 'at forny sit sæsonkort til næste sæson, hvor refusionen så fratrækkes det beløb, du skal betale, når du fornyer'.

Derudover kan de doneres til en billetpulje, der går til et velgørende formål. Endelig kan beløbet selvfølgelig udbetales kontant til, dem foretrækker det.

Vestegnsklubben holder i øjeblikket corona-pause på tabellens fjerdeplads.

Se også: FCK-profil vinder kæmpe FIFA-turnering

Der kan gå meget lang tid, inden Brøndbys fans og alle de andre fodboldtilhængere igen kan fylde tribunerne. Foto: Lars Poulsen Fodbold - 16. apr. 2020 - kl. 15:19 Ekspert advarer: Ingen tilskuere før vaccine!

Se også: Vild idé: 10.000 tilskuere i biler

341 kommentarer
Vis kommentarer