Kendt fra 'Løvens hule': Nu går hun ind i Brøndby

Birgit Aaby stiller op til bestyrelsen i Brøndby, når der torsdag afholdes generalforsamling i klubben

Birgit Aaby (nr. to fra venstre) var tidligere en af løverne hos DR. Foto: Lars E. Andreasen/DR
Birgit Aaby (nr. to fra venstre) var tidligere en af løverne hos DR. Foto: Lars E. Andreasen/DR

En del kender Birgit Aaby som en af løverne i DR-programmet 'Løvens hule', hvor håbefulde iværksættere skal forsøge at overbevise succesfulde erhvervsfolk om at investere i deres gode og mindre gode påfund.

Den tjans droppede hun sidste år, og nu skal lidt af tiden i stedet bruges på at få Brøndby-forretningen tilbage på ret kurs.

Birgit Aaby stiller således op til en af de tre ledige pladser i Superliga-klubbens bestyrelse, når der senere torsdag afholdes generalforsamling, oplyser Brøndby på sin hjemmeside.

- Det glæder mig usigeligt, at tre så stærke erhvervsfolk ønsker at træde ind i bestyrelsen. Birgit Aaby har bygget en stor virksomhed op fra bunden og besidder masser af erfaring i at drive en effektiv forretning. Derudover har Birgit et stærkt netværk, også i klubben, gennem sit engagement herude i mange år, siger bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.

Birgit Aaby skal være med til at skubbe Brøndby i den rigtige retning, hvis hun senere torsdag stemmes ind i bestyrelsen. Foto: DR
Birgit Aaby skal være med til at skubbe Brøndby i den rigtige retning, hvis hun senere torsdag stemmes ind i bestyrelsen. Foto: DR
 

Birgit Aaby fik stor succes med rengøringsvirksomheden Combi Service, som hun stiftede i 1997, men har siden investeret i en lang række virksomheder. Blandt andet gennem DR-programmet.

Fodboldverdenen er dog langt fra fremmed for hende. I 2011 blev hun den første kvindelige direktør i en Superliga-klub, da hun blev hyret til at styre Lyngby Boldklub mod bedre tider.

Mindre end et år senere forlod hun dog posten igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Birgit Aaby får en krammer af Kim Aabech. Arkivfoto: Jens Dresling
Birgit Aaby får en krammer af Kim Aabech. Arkivfoto: Jens Dresling
 

Ud over Birgit Aaby stiller også den tidligere Brøndby-direktør Hermann Haraldsson og Niels Roth op. Sidstnævnte har en fortid som bestyrelsesmedlem i Brøndby fra 2007-2010, hvor han selv valgte at forlade bestyrelsen, da Per Bjerregaard var formand.

Hermann Haraldsson blev både ansat og fyret af Per Bjerregaard, men har siden tiden i Brøndby haft stor succes som direktør for Boozt.com.

Jan Bech Andersen siger, at de tre har hans fulde opbakning, når der senere skal stemmes om deres indlemmelse i bestyrelsen.

Tre pladser er ledige, fordi Adam Falbert, Thorleif Krarup og Morten Albæk ikke har valgt at genopstille. Det oplyses desuden - helt som ventet - at Jan Bech Andersen genopstiller som formand, mens Jesper Møller også genopstiller som næstformand.

Dagens generalforsamling bliver på grund af coronavirus en speciel en af slagsen. Det kan du læse mere om her.

 

- Nu har jeg ligesom prøvet det, og enhver ting til sin tid. Det passer mig godt at være tilskuer og sofadirektør om mandagen, siger den tidligere Brøndby-direktør Hermann Haraldsson, der i dag har succes i tøjbranchen (Foto: Jonas Olufson) Sport og Spil Hermann Haraldsson: Brøndby kunne have været Nordens bedste

Jan Bech Andersen har lovet, at han vil støtte Brøndby økonomisk i det omfang, at det er nødvendigt. Foto: Philip Davali Sport og Spil Så hårdt ramt er din Superliga-klub

149 kommentarer
Vis kommentarer