Kommende Brøndby-spiller jubler: Kan gå igen

Den kommende Brøndby-spiller Gustaf Nilsson kæmper en hård kamp for at overvinde sin skade. Han har nu smidt krykkerne

Gustaf Nilsson bliver student fredag og kan samtidig fejre, at han nu er på benene igen. (Foto: All Over Press)
Gustaf Nilsson bliver student fredag og kan samtidig fejre, at han nu er på benene igen. (Foto: All Over Press)

Brøndby skrev i vinter kontrakt med det svenske angrebstalent Gustaf Nilsson, og mandag tiltræder han så på den københavnske Vestegn. Det er imidlertid en vingeskudt krage, der flyver turen over Øresund og til Brøndby.

Tilbage i april pådrog han sig et brud på en knogle i en kamp for Falkenbergs FF i Allsvenskan, og dommen lød på fem måneders pause. Derfor er Nilsson stadig et stykke fra at være skadesfri, men det lysner trods alt.

- Nu kan jeg gå igen. I weekenden slap jeg krykkerne, som jeg har gået rundt med i seks-syv uger, mens jeg havde gips på. Det føles utrolig godt, og genoptræningen går fremad, siger Gustaf Nilsson til FotbollDirekt.

Se også: Brøndby jagter nye forsvarsspillere

19-årige Gustaf Nilsson bliver student på fredag, og derefter kan han se frem til at blive fodboldspiller på fuldtid i Brøndby, og han glæder sig til at kunne fokusere helt og holdent på spillet med den lille runde.

- Det bliver rigtig skønt. At man kan fokusere 100 procent på fodbolden og ikke skal tænke over at være nervøs for en eksamen i skolen. Det bliver spændende at komme til en ny klub og et nyt land.

- Nu gælder det om at komme i gang og blive frisk så hurtigt som muligt, så jeg kan spille kampe igen, lyder det fra den kommende Brøndby-spiller.

Gustaf Nilsson har tegnet en fireårig kontrakt med Brøndby.

Se også: Her er Brøndbys store sommer-cirkus

David Boysen (t.h) kan få en lysende fremtid under den kommende træner. Her står han med armen om Riza Durmisi, der ventes at skifte klub til sommer. Til venstre Christian Nørgaard, der kan få en svær tid med den nye træner. (Foto: Lars Poulsen) Brøndby - 18. maj. 2016 - kl. 10:41 Brøndbys store kabale: Her er vinderne og taberne

Se også: Brøndby-indkøb skadet i fem måneder

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere