Kovending: Brøndby renoverer banen! Se græsset gro

Allerede på søndag ligger der nyt, hollandsk rullegræs på Brøndby Stadion til kampen mod Hobro - og hvis det har interesse kan du følge anlæggelsen af det nye græstæppe her

Se her, hvordan det gik til. da Danmarks mest omtalte bane blev fjernet

Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

For én uge siden var løsningen på det elendige græstæppe på Brøndby Stadion på ingen måder rullegræs.

Sportschef Per Rud afviste i klare vendinger, at det kunne blive tilfældet.

Han sagde blandt andet til Ekstra Bladet:

- Jeg har hørt forslag om rullegræs, men vil bare sige, at alle eksperter, vi har talt med, advarer mod rullegræs, fordi det ikke vil have en effekt, som man kan tro, sagde Per Rud for én uge siden til Ekstra Bladet.

Nu er tingene vendt på hovedet og på søndag spiller Brøndby mod Hobro på et nyt underlag. Hollandsk rullegræs bliver der lagt på Brøndby stadion i disse dage.

Første etape begyndte allerede mandag, da man begyndte at skrælle 10 cm af overfladen og derefter placere rullegræsset på underlaget.

27. februar skrev Per Rud også følgende i en blog på Brøndbys hjemmeside:

"På grund af det hårde, komprimerede jordlag under græsset vil rullegræsset med stor sandsynlighed ikke "sætte sig" tilstrækkeligt eller kunne slå tilstrækkeligt dybe rødder. Det betyder, at vi vil have et blot fire centimeters lag græstørv liggende løst oven på det hårde jordlag nedenunder. Og derfor er der stor risiko for, at rullegræsset vil være helt ødelagt efter ganske få kampe", skrev Per Rud. 

Se også: Elendigt græs kan koste Brøndby hjemmebanen

Brøndby har truffet beslutningen med hjælp fra den nyansatte græsspecialist Chris Hauge, der i øvrigt har en fortid i Parken.

- Vi har - om nogen - også selv været frustrerede over banens tilstand her i foråret. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi med de seneste baneanalyser og det styrkede setup med Chris Hague allerede til den kommende hjemmekamp kan præsentere en græsbane på Brøndby Stadion af en kvalitet, som vores fans, partnere og spillere fortjener, siger direktør Jesper Jørgensen til klubbens hjemmeside.

Den store renovering af Brøndby Stadion skal ske til oktober i stedet for den oprindelige plan i juni og juli.

Se også: I værste fald: Brøndby har kun 25 dage til at få ny bane klar

Den ændrede plan gør, at Brøndby nu kan spille eventuelle europæiske kampe i Europa League allerede i begyndelsen af juli, hvor første runde begynder af kvalifikationsturneringen.

- Vi arbejder nu med planlægningen af den store renovering af banen i oktober, hvor vi vil søge DBU om at få to udekampe i forbindelse med landskamppausen. Det giver os bedre mulighed for at totalrenovere banen i oktober, end i juni og juli, hvor der forhåbentligt også spilles europæiske kampe på Brøndby Stadion, siger Jesper Jørgensen.

Se også: Brøndby-chef forstår ikke DBU's kendelse

161 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere