Krisen i Brøndby: Frank er fredet - lidt endnu

Under pres: Thomas Frank er endnu ikke fyringstruet, selv om Brøndby har fået en katastrofal start på sæsonen

For første gang i sin Brøndby-tid oplevede Thomas Frank, at der blev råbt ’Frank raus’ fra Sydsiden, da Brøndby tabte til Hobro. (Foto: Jens Dresling)
For første gang i sin Brøndby-tid oplevede Thomas Frank, at der blev råbt ’Frank raus’ fra Sydsiden, da Brøndby tabte til Hobro. (Foto: Jens Dresling)

Billedet er det samme som de to foregående sæsoner. Her startede Brøndby også elendigt, og i Thomas Franks første sæson som træner skulle man hen til midt i september, før holdet vandt den første kamp.

I sidste sæson havde Brøndby tre point efter de tre første kampe. I denne sæson er det dog historisk ringe.

Afsløring: Brøndby jagter finsk profil

Aldrig tidligere i Superligaens historie har Brøndby indledt en sæson med tre nederlag i træk. En start, der har sat Thomas Frank under et gigantisk pres. Et pres, han mærkede så sent som i foråret, hvor Brøndby også vaklede, men siden fandt melodien.

Frank raus
Men for første gang i sin Brøndby-tid oplevede Thomas Frank, at der blev råbt ’Frank raus’ fra Sydsiden. Men de fans, der ønsker, Brøndby-træneren snart skal være fortid, må væbne sig med tålmodighed.

For efter hvad Ekstra Bladet erfarer fra højtstående Brøndby-kilder, er Thomas Franks position slet ikke til debat på nuværende tidspunkt, på trods af den elendige start på sæsonen.

Storaktionær og formand Jan Bech Andersen var ikke til stede på Brøndby Stadion, men han har hele tiden lagt vægt på, at kontinuitet er afgørende for at bringe Brøndby tilbage som et stabilt tophold i Superligaen. Derfor er Thomas Franks job endnu ikke et tema på bestyrelsesniveau på Vestegnen. Men det kan naturligvis blive det, hvis Thomas Frank taber yderligere to-tre kampe i træk. Så er der ingen diskussion om, hans job kommer i farezonen.

Kæmpesalg: Så meget kan Brøndby få for Hradecky

- Det er ret fascinerende, at mit navn er til debat igen. Man kan jo vælge mange måder, når man har fået sådan en start. Man kan råbe og skrige. Men man kan også inspirere de mennesker, man omgås. Og det har jeg ramt mange gange. Så ja, jeg tror, jeg er den rigtige træner til Brøndby, siger Thomas Frank, der på bænken sad forstenet og virkede rystet, efter Hobro havde bragt sig på 2-0.

Da han mødte pressen efter nederlaget, var han fattet og nøgtern i sin vurdering af den aktuelle krise-situation på Vestegnen, men han kunne ikke skjule, at Brøndbys krisetilstand også påvirker ham som cheftræner for hele butikken.

- Det er fuldt berettiget, at vi får en pibekoncert fra fansene. Som jeg har sagt til spillerne, skal vi se det her i øjnene. Vil vi ikke det her, skal vi ikke være her. Det er meget hårdere i en klub som Brøndby, når det ikke går godt. Så er der et enormt tryk på, erkender Thomas Frank.

Seks kampe på 20 dage

Thomas Frank skal balancere på et knivsæg, når han forholder sig til holdets situation. Men man fornemmer klart, at træneren mener truppen er for smal til at løse alle de opgaver, som holdet har haft i starten af sæsonen.

- Vi har spillet seks kampe på 20 dage. Det slider på os, men det skal ikke være en undskyldning, for vi vil gerne spille i Europa. Det er måske et spørgsmål om truppen er for smal eller der mangler kvalitet, fastslår han.

For Thomas Frank var oplevelsen mod Hobro bekræftelsen af, at Brøndby i sandhed savner en styrmand, der kan dirigere og styre tropperne i modgang.

Brøndbys sportsdirektør: Det er noget mentalt

- Vi mangler helt sikkert én, der kan gå forrest og træde i karakter, når vi er i modgang.

- Vi har dem (læs Daniel Agger og Thomas Kahlenberg), men de kan ikke spille for tiden. I modgang handler det om, at vi i fællesskab skal løfte os, erkender Thomas Frank og slår fast:

- Alt i fodbold handler om det mentale. Det gælder attitude, mod, karakter, stolthed i alt det fysiske arbejde. Og det leverede vi slet ikke mod Hobro.

Han fik spørgsmålet om spillerne mandag skal ud at løbe i skoven som straf for den elendige præstation mod Hobro.

- Det har jeg faktisk ikke tænkt over. Men vi bliver også nødt til at se på, at vi skal spille allerede torsdag igen, fastslår han.

TV: Presset Frank: Jeg er den rette for Brøndby

Her flopper Brøndby mod Hobro - igen, igen, igen, igen:

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.