Kryptiske Zorniger

Den karismatiske Brøndby træner gav et mystisk svar, da han blev spurgt til defensive forstærkninger

Alexander Zorniger var forståeligt nok ikke tilfreds med sin defensiv efter søndagens forårspremiere. Foto: Jens Dresling
Alexander Zorniger var forståeligt nok ikke tilfreds med sin defensiv efter søndagens forårspremiere. Foto: Jens Dresling

FARUM (Ekstra Bladet): Brøndby lukkede i efterårssæsonen 28 mål ind, 10 mere end FCK.

Efter forårs-premieren lyder sæson-totalen nu på 31 indkasserede mål, da en sejlende Brøndby-defensiv søndag aften igen og igen blev udstillet af FC Nordsjællands hurtige omstillinger.

Både fart og placeringsevne var en mangelvare i Brøndby-defensiven, og alle stiller spørgsmålet: Hvorfor har Brøndby ikke forstærket defensiven i vinterpausen?

Se også: Kritisk Zorniger langer ud efter spillerne

Efter kampen formåede Alexander Zorniger at være både kryptisk og klar i spyttet.

Direkte adspurgt, om han i en perfekt verden gerne ville have haft en mere erfaren tilføjelse til sin bagkæde i det netop overståede transfervindue, virkede han ihvertfald alt andet end tilfreds.

- I en perfekt verden ville jeg have ligget på Maldiverne lige nu og nydt solen, lød det fra Zorniger.

Brøndby sagde i januar farvel til anfører Johan Larsson, og mangler stadig at finde en erstatning. Foto: Jens Dresling
Brøndby sagde i januar farvel til anfører Johan Larsson, og mangler stadig at finde en erstatning. Foto: Jens Dresling
 

Efter at have sagt farvel til både Björn Kopplin og ikke mindst anfører Johan Larsson i januar var det ellers ventet, at Brøndby ville hente nyt blod til bagerste kæde.

Men trods spekulationer om en fuldgod erstatning har klubbens fans måttet stille sig tilfredse med tilgangen af den kun 18-årige Luke Singh, som er kommet til fra Toronto FC på en leje-aftale.

Og trods et stort potentiale kan han næppe siges at være den forstærkning, som tilhængerne havde håbet på, og som klubben desperat har brug for.

De 31 indkasserede mål i 21 kampe kan stilles op mod sidste sæson, og her er forskellen slående. Her indkasserede Brøndby 37 mål i hele sæsonens 36 kampe.

Tilfreds med point
Trods det defensive horror-show var Zorniger dog tilfreds med, at det lykkedes at hente et point. Særligt mod en konkurrent, som han har stor respekt for.

- Slutspillet ser interessant ud, der er mange hold, der kæmper om titlen. Pointet i dag var vigtigt for os, ikke mindst fordi vi også holder FC Nordsjælland bag os. De viser stor kvalitet i dag og kan nemt ende med at vinde en tre-fire kampe i træk, siger han.

Brøndbys næste kamp er søndag ude mod Esbjerg, der heldigvis for Brøndby ikke ser så stærke ud i angrebet. I forårspremieren gik de således målløse fra banen mod AGF.

Se også: Brøndby havde store problemer i fantastisk målfest

Se også: Vred Brøndby-spiller: - Vi havde store problemer

Se også: Zorniger: Uhres selvtillid smitter alle

Se også: Brøndby-keeper afslører: Det blev starten på min nedtur

95 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere