Må kun spille Superliga for Brøndby: Nu er Jerusalem interesserede

Den danske kantspiller David Boysen har interesse fra Beitar Jerusalem

Foto: Polfoto.
Foto: Polfoto.

25-årige David Boysen sagde i fredags farvel til Roda efter kun et halvt år i den hollandske klub, og nu er kantspilleren så på udkig efter en ny arbejdsgiver.

Som vi her på tipsbladet.dk kunne fortælle mandag, kan tidligere Brøndby-, Lyngby og Viborg-spiller kun spille for Brøndby i foråret, hvis han vælger at tage tilbage til Danmark, fordi David Boysen spillede 45 minutter for Brøndby i Europa League, ligesom han har spillet kampe for Roda. Altså har han nået sin grænse med at spille for to klubber på en sæson.

Der er stadig muligheder for Boysen, for kantspilleren kan spille for klubber i ligaer, der følger kalenderåret, som i Sverige, Norge og USA, og Boysen er også blevet sat i forbindelse med et skifte til IFK Göteborg, hvor han kan være udset som erstatning for Jakob Ankersen, der er på vej til belgiske Zulte-Waregem.

Brøndby-spillerne fejrer David Boysens scoring til 1-0 mod Randers. Foto: Polfoto.
Brøndby-spillerne fejrer David Boysens scoring til 1-0 mod Randers. Foto: Polfoto.

Men nu melder en anden klub sig interesseret i David Boysen, for ifølge det israelske medie Sport5.co.il er David Boysen et varmt emne i den israelske klub Beitar Jerusalem.

Danskeren har ifølge mediet israelsk pas, og derfor vil han ikke tælle som udlænding i ligaen, og det er særdeles vigtigt i en liga, hvor der er en begræsning på fem udlændinge per hold.

Selv om der meldes om konkret interesse for at skrive under med 25-årige David Boysen, er det alligevel noget tvivlsomt, om det kommer til at ske. Som bekendt har danskeren allerede spillet for to klubber i denne sæson, og da den israelske liga ikke følger kalenderåret, vil Boysen ikke kunne spille for Beitar Jerusalem i foråret.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Advarer klubber mod eks-Brøndby spiller

Se også: Trods rygter: Brøndby-bomber skal ingen steder

Se også: Først dumpede Brøndby ham: Nu er han også færdig i Holland

Randers' giftige, svenske angriber Mikael Ishak (i midten) er et af de varmeste transferemner, der kan skifte klub til sommer - helt gratis. Også Brøndbys Christian Nørgaard (t.v.) kan nu frit forhandle kontrakt med andre klubber. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Her er Superliga-profilerne som kan smutte gratis

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere