Martin Albrechtsen ni dage fra Vilforts derby-rekord

Martin Albrechtsen blev matchvinder i søndagens derby mellem Brøndby IF og FC København og var kun få dage fra at skrive sig ind i historiebøgerne med en rekord for veteraner

Brøndby tog sejren mod FCK efter en sen - og historisk - Martin Albrechtsen-scoring. (Foto: Lars Poulsen)
Brøndby tog sejren mod FCK efter en sen - og historisk - Martin Albrechtsen-scoring. (Foto: Lars Poulsen)

Den enorme gladiator-tifo fyldte det meste af Brøndby Stadion og skabte en storslået opvarmning til søndagens derby mellem de to københavnske ærkerivaler Brøndby IF og FC København.

Og med 1-0-sejren kunne Brøndby spillere og fans passende juble til et genbrug af gladiatoren, der hævede det afhuggede løvehoved i triumf.

Se også: Zanka snerrer ad journalist: Så du kampen?!

Manden, der sørgede for triumfen var forsvarsspilleren Martin Albrechtsen, der med 12 minutter tilbage kunne heade en løs bold i målet bag FCK-keeper Stephan Andersen.

Martin Albrechtsens fortid som FCK-anfører gav scoringen noget ekstra, og faktisk var Albrechtsen også tæt på at kunne skrive sig ind i historien som den ældste målscorer i det traditionsrige lokalopgør.

Martin Albrechtsen blev matchvinder i New Firm med kampens eneste mål. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto)
Martin Albrechtsen blev matchvinder i New Firm med kampens eneste mål. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto)


Martin Albrechtsen var søndag 35 år og 181 dage gammel, da han kunne lade sig hylde som matchvinder mod sine tidligere holdkammerater, men det er præcis 10 dage for ung til at tage rekorden som den ældste målscorer i ærkefjende-opgøret.

Tilbage i 1997/98-sæsonen mødtes FC København og Brøndby i Parken i tredje sidste spillerunde, hvor Brøndby i suveræn stil allerede havde sikret sig det danske mesterskab. Det ændrede dog ikke på indsatsen fra Brøndbys side, da man blæste FC København ud af banen med en knusende 4-1-sejr. Bent 'Turbo' Christensen åbnede scoringen i første halvleg, hvor FCK's David Nielsen dog fik udlignet inden pausen.

I anden halvleg bragte først Søren Colding og siden Bo Hansen Brøndby på sejrskurs, inden veteranen Kim Vilfort rundede af med målet til 4-1 sendt ind i overtiden.

Se også: Udskældt dommer: Derfor røg Schwartz ikke ud

Da Kim Vilfort scorede målet var han 35 år og 190 dage gammel, hvilket lige siden har været rekorden for den ældte målscorer i det københavnske slag.

Kim Vilfort scorede i øvrigt også i sidste spillerunde, hvilket på samme tid rundende en stor karriere af, sikrede Brøndby en 1-0 sejr ude mod OB og gav tre point til tabellen, hvor Brøndby sluttede på 76 point - 13 point foran Silkeborg IF på 2. pladsen og 15 point foran FC København, der fik bronze.

TV: Agger var klar i mælet over for Martin Albrechtsen, der - ifølge forsvarsmakkeren - gjorde rigtigt i at fejre sin scoring, selvom han tidligere har optrådt for FCK.

3 kommentarer
Vis kommentarer