Maxsø bliver i Brøndby

- Jeg forventer nu, at Andreas Maxsø bliver hos os resten af efteråret, siger cheftræner Niels Frederiksen

KEP og Riddersholm vender BIF-vindue: 'Det er altafgørende Maxsø stadig er her'

Han stod med det ene ben i Rusland, men så fortrød Rostov på målstregen.

Siden har Brøndby gået og ventet på, transfervinduerne rundt omkring i Europa skulle lukke, så Niels Frederiksen har fået klarhed over den korte fodboldmæssige fremtid for anfører Andreas Maxsø.

Som september er gået, er transfervinduerne rundt i Europa lukket én efter én. Nu er der i Europa kun åbent i Moldova og Serbien, og det er nok ikke favorit-destinationerne for Brøndbys kaptajn.

Der er dog stadig åbent i lande som Saudi Arabien, Burkina Faso, Argentina, Mexico, Qatar, Mali og Ghana.

Niels Frederiksen tør dog gå så langt at sige, at han forventer, Andreas Maxsø bliver i Brøndby nogle måneder endnu.

- Jeg forventer, Maxsø er hos os resten af efterårssæsonen. Der er ikke noget, der er 100 procent sikkert i den her verden, men mange vinduer er lukket nu.

- Og skal jeg være ærlig, så forventer jeg ikke, han skal til Burkina Faso, siger Niels Frederiksen med et skævt smil.

Niels Frederiksen med den bekymrende mine. Nu kan cheftræneren dog glæde sig over, at anfører Andreas Maxsø spiller efterårssæsonen færdig i Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
Niels Frederiksen med den bekymrende mine. Nu kan cheftræneren dog glæde sig over, at anfører Andreas Maxsø spiller efterårssæsonen færdig i Brøndby. Foto: Lars Poulsen.

Andreas Maxsø er hjørnestenen på Brøndby-mandskabet, og han udgør en form for kontinuitet i den trup, hvor der er sket så store udskiftninger hen over sommeren.

- Maxsø betyder meget for os på og uden for banen. Jeg er meget tilfreds med, vi kan beholde ham nogle måneder mere.

-  Han har håndteret det, der er sket, rigtig fint, men han har været mærket af, det der er sket. Og det er ganske naturligt, siger Niels Frederiksen, der dog ikke venter, at holdets anfører slår rødder på Vestegnen.

- Det er ikke det mest sandsynlige, at Maxsø spiller her kontraktperioden ud, pointerer han.

Prisen på Andreas Maxsø blev halveret, da det danske transfervindue lukkede med månedsskiftet til september.

I august kostede han tre millioner euro – 22,25 millioner kroner, mens prisen på ham nu er – 11 mio. kr.

Andreas Maxsø (i midten) koster nu i niveauet 11 mio. kr. Men det tyder på, at han tidligst skifter til januar. Foto: Lars Poulsen.
Andreas Maxsø (i midten) koster nu i niveauet 11 mio. kr. Men det tyder på, at han tidligst skifter til januar. Foto: Lars Poulsen.

Prisudviklingen på Maxsø er et led i den aftale, som parterne indgik, da han kom til klubben i sommeren 2019. Dengang købte han sig selv fri i Bayer Uerdingen.

Siden var det planen, han skulle spille to år i Brøndby og så sælges. Nu kommer han mindst til at spille to et halvt år af den fireårige aftale, som parterne indgik.

++Analyse af Brøndbys situation