Medie: Brøndby accepterer spansk bud på Hjulsager

Celta Vigo har angiveligt afgivet nyt bud på Brøndbys Andrew Hjulsager

Andrew Hjulsager i aktion mod Herth Berlin i kvalifikationen til Europa League tidilgere på sæsonen. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Andrew Hjulsager i aktion mod Herth Berlin i kvalifikationen til Europa League tidilgere på sæsonen. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Mandag skrev BT, at spanske Celta Vigo havde afgivet et bud på Andrew Hjulsager, som dog blev afvist.

Tirsdag melder samme medie, at Brøndby har accepteret et bud, og at Hjulsager senere i dag flyver til Spanien for at gennemgå et lægetjek.

I handlen skulle Brøndby blive pænt betalt af Celta Vigo, som allerede har to danskere på lønningslisten, heriblandt den tidligere Brøndby-spiller, Daniel Wass.

Således skulle spanierne stå klar med lidt over otte millioner kroner til den danske klub, for at købe Andrew Hjulsager fri af sin kontrakt fem måneder før den udløber.

Brøndby har stået til at miste sin offensive U21-landsholdsspiller, da man ikke har kunne nå til enighed om en forlængelse af kontrakten, der udløber til sommer.

Derfor lignede afvisningen af Celta Vigos bud mandag da også et forsøg fra Brøndbys side på at holde på Hjulsager frem til sommer. Men BT mener at vide, at Celta har smækket endnu flere penge i buddet, så handlen kan blive en realitet.

Foruden Daniel Wass, så vil Andrew Hjulsager også blive holdkammerat med Pione Sisto i Celta Vigo, hvis handelen går igennem.

Skulle han være så heldig at få debut på søndag, så vil det blive mod selveste Real Madrid.

Foto: Brøndby IF Brøndby - 30. jan. 2017 - kl. 15:37 Brøndby vintershopper videre: Henter ny midtbanemand

Se også: Medie: Denne spiller er fortid i Brøndby - har underskrevet med ny klub

Brøndby vandt forleden over Roskilde på Wilczeks mål - få højdepunkterne her

38 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere