Midt i jublen: Brøndby-træner ked af dommeren

Brøndby-spilleren Ante Erceg fik to gule kort i overtiden, og det er træner Martin Retov sur på dommeren over

De danske fodbolddommere skal have hjælp, mener tidligere elitedommer Benjamin Leander. Men er VAR løsningen? Producer/redigering: Lasse Brøndal/Martin Lorentsen

Dommeren Jens Maae var ikke en populær herre efter pokalsemifinalen mellem Brøndby og AaB.

Selv om Brøndby vandt hjemmekampen med 1-0 over AaB, så brokkede cheftræner Martin Retov sig over manden med fløjten.

Brøndbys indskiftede angriber Ante Erceg nåede at få to gule kort i overtiden - det sidste for at kaste bolden væk i et forsøg på at trække tiden.

- Jeg er faktisk rigtig ked af, hvad dommeren gjorde. Det sagde jeg også til ham efter kampen. Jeg savnede lidt fingerspidsfornemmelse.

- En ting er, at Ante måske skal tænke sig lidt bedre om, men hvor mange gange har du ikke set en mand hente en bold uden for banen og så lige tjatte den lidt væk.

- Der manglede 15 sekunder af kampen, og så tager han en pokalfinale væk fra manden. Det sagde jeg til Jens, fordi det var dårlig fingerspidsfornemmelse, mener Martin Retov.

Artiklen fortsætter under billederne

Martin Retov var ikke glad for dommeren i forbindelsen med det røde kort. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2019
Martin Retov var ikke glad for dommeren i forbindelsen med det røde kort. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2019

Brøndby-jubel efter 1-0-scoringen. Foto: Jens Dresling
Brøndby-jubel efter 1-0-scoringen. Foto: Jens Dresling

Jubel efter kampen. Foto: Jens Dresling
Jubel efter kampen. Foto: Jens Dresling

Retov var vred på dommeren efter kampen. Foto: Ritzau Scanpix/Lars Møller.
Retov var vred på dommeren efter kampen. Foto: Ritzau Scanpix/Lars Møller.
 

Hos AaB var indskiftede Kasper Risgård også sur på dommeren.

Det drejede sig om et manglende straffespark, da et AaB-indlæg ramte Brøndbys stopper Hjörtur Hermannsson på armen.

- Vi løb og varmede op lige herude på kanten, og vi kunne se et klokkeklart straffespark. Der var hånd på bolden, og jeg forstår ikke, at linjevogteren eller dommeren ikke så det.

- Jeg ved også, at det er svært at få noget med herovre. Og det er sindssygt skuffende, for vi kunne godt have brugt lidt hjælp, siger Risgård.

Han ser dog også indad, da AaB-indsatsen haltede i lange perioder af kampen.

- Vi må erkende, at vi ikke var gode nok offensivt. Defensivt var vi egentlig i god kontrol i store perioder, men offensivt skabte vi ikke nok.

- Derfor kunne det have været en god mulighed at få det straffe, for der var ingen tvivl om, at der var hånd på, siger Risgård.

AaB-sportsdirektør Allan Gaarde er også ærgerlig over, at nordjyderne ikke fik et straffespark.

- Denne sæson har været præget af sådan nogle kendelser. Jeg er helt sikker på, at vi ikke er blevet dårligere stillet, men lige nu føles det sådan.

- Men vi må også sige, at vi skabte for få chancer. Det er ellers normalt vores varemærke. Vi manglede kvalitet på den sidste tredjedel, siger Gaarde.

Se også: Brøndby i tredje finale i træk: - FCM har jeg slået før

Kamil Wilczek blev pokalhelt for Brøndby, da han sendte klubben i pokalfinalen. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix DBU Pokalen - 4. apr. 2019 - kl. 21:26 Wilczek sparker Brøndby i finalen

Se også: Brøndby i tredje finale i træk: - FCM har jeg slået før

256 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere