Nu venter karrierens største udfordring

Carsten V. Jensen skal være med til at genskabe den sammenhængskraft i Brøndby, som, han mener, klubben har mistet. Vejen fra ungdomsfodbold til Superligaen skal være tydelig

Carsten V. Jensen får det sportslige ansvar i Brøndby IF. Foto: Philip Davali
Carsten V. Jensen får det sportslige ansvar i Brøndby IF. Foto: Philip Davali

Da Carsten V. Jensen forlod Brøndby i begyndelsen af 1990’erne, var det en klub helt på toppen.

Han var med til at vinde det danske mesterskab i både 1990 og 1991 med Morten Olsen som cheftræner.

Brøndby var fodboldflagskibet i Danmark.

Det var en klub og en forretning i harmoni. Alle var en del af succesen. Alle var en del af fællesskabet.

Per Bjerregaard havde skabt en ånd, et miljø, et sammenhold, der var unikt i Danmark.

- Det er vigtigt at skabe sammenhængskraft i hele klubben, forklarer Carsten V. Jensen. Foto: Philip Davali
- Det er vigtigt at skabe sammenhængskraft i hele klubben, forklarer Carsten V. Jensen. Foto: Philip Davali
 

Uanset om du var frivillig leder i amatørafdelingen eller en del af succesen i det professionelle selskab, var du med på holdet.

Sådan har det bestemt ikke været de seneste 10-15 år. Brøndby er blevet mere opdelt. Der er ikke længere den fællesskabsfølelse om ét Brøndby.

Men det skal ændres nu, hvor Carsten V. Jensen er tiltrådt som fodbolddirektør.

- Det er vigtigt at skabe sammenhængskraft i hele klubben, forklarer Carsten V. Jensen og uddyber:

- Der er ressourcer og fodboldviden i Brøndby til at skabe den sammenhængskraft, som Brøndby var kendt for i mange år. U12-træneren skal kunne kritisere og diskutere med Superligatræneren på et fagligt grundlag. Vi skal vise, vi er én klub, professionelle og amatører.

Han er meget inspireret af, hvordan det er forløbet de seneste fire år i FC Nordsjælland, hvor hele klubben hang godt sammen. Talenterne kan se en farbar vej fra talentsektoren til Superligaen.

- Alle i Brøndby skal ombord i det her projekt. Vi skal fremstå som en samlet enhed. En højre back på vores U12-hold skal kunne fornemme, hvordan vejen er til Superligaholdet, forklarer Carsten V. Jensen.

Nu skal CV i gang med at købe og sælge spillere for Brøndby i resten af transfervinduet.

- Jeg vil læne mig op ad det arbejde, som Ebbe Sand allerede har lavet, siger Carsten V. Jensen, der ikke kun skal tænke på at hente nye spillere.

Jan Bech Andersen valgte et halvt år med Ebbe Sand som sportsdirektør at skifte ud til fordel for Carsten V. Jensen. Foto: Philip Davali
Jan Bech Andersen valgte et halvt år med Ebbe Sand som sportsdirektør at skifte ud til fordel for Carsten V. Jensen. Foto: Philip Davali
 

Lige nu er der 27 spillere i Brøndbys-trup, der skal ned i niveauet 21-23 spillere.

Besar Halimi har fået frihed til at se sig om efter noget andet. Flere vil følge efter ham.

Det er nu, Carsten V. Jensen skal vise sine gode egenskaber for at sælge fodboldspillere. Det, der har givet ham stor succes de senere år. Det er nu, hans salgsevner kommer på stor prøve.

Carsten V. Jensen har, siden han afløste Niels-Christian Holmstrøm i FC København i 2006, markeret sig som en af landets skarpeste og dygtigste sportsdirektører i Danmark.

Nu venter karrierens største udfordring i Brøndby.

Se også: Skifter strategi: Her er Brøndbys nye plan
Jan Bech Andersen skyder skylden på medierne for Ebbe Sands Brøndby-farvel. Foto: Philip Davali Brøndby - 10. jul. 2019 - kl. 16:28 Jan Bech løber fra ansvaret: I slagtede Sand
Peter Foldgast overtog FC Roskilde-truppen i de sidste kampe i sidste sæson, der fik en yderst turbulent afslutning for truppen i det midtsjællandske, men for 'Peter' i særdeleshed. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Mistænkt for matchfixing: Nu fortæller han sin historie

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere