Ny dom: Brøndby mister tilskuerafsnit

Brøndby har fået en nye dom af Fodboldens Appelinstans

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Brøndby ankede Fodboldens Disciplinærinstans første dom, som lød på en bøde og en betinget fratagelse af retten til at spille en hjemmekamp med tilskuere.

Nu er der kommet en endelig kendelse fra Fodboldens Appelinstans, og den fratager klubben ret til at have et fanafsnit i førstkommende udekamp mod AC Horsens.

Straffen kan både tages i Superligaen, eller hvis de to hold skulle mødes i pokalturneringen inden.

Bøden, som var på 200.000 kroner, står ved magt.

Kendelsen kommer efter kampen i sidste sæsons slutfase, hvor Brøndby spillede 2-2 i Horsens og reelt smid guldet i hænderne på FC Midtjylland.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Flere Brøndby-tilhængere invaderede banen, og der blev også brugt pyroteknik.

- Appelinstansen finder, at der er tale om helt uacceptabel adfærd fra Brøndby I.F.’s fans, lyder det blandt andet i kendelsen.

Der er dog også ros til Brøndby for at tage hånd om problemet.

- Det må anses for formildende omstændigheder, at Brøndby I.F. har identificeret flere af de pågældende urostiftere med den virkning, at Brøndby I.F. har givet 12 personer karantæne, samt udleveret oplysninger om yderligere 6 personer til AC Horsens med henblik på udstedelse af afgifter og/eller karantæne til disse.

Appelinstansen har derudover vurderet, at sanktionen ikke har uforholdsmæssige økonomiske konsekvenser for AC Horsens.

Se også: Kunderne rasende på streaming-gigant: Nu melder de ud

Se også: Slut med TV2: Ny kanal kaprer EM i fodbold

TILBAGE: 28. september indtager spillere verden over igen den virtuelle bane. Foto: EA Sports. Sport og Spil Vi har testet FIFA 19 - her er de store ændringer

307 kommentarer
Vis kommentarer