Nye Brøndby-profiler viste vejen mod kultklub

Ante Erceg og Dominik Kaiser kom på tavlen, da Brøndby foran godt 6000 tilskuere slog St. Pauli

Brøndby har haft en fin opstart, og søndag blev det til en 3-0-sejr over St. Pauli i den sidste test inden Superliga-starten. Foto: Linda Johansen
Brøndby har haft en fin opstart, og søndag blev det til en 3-0-sejr over St. Pauli i den sidste test inden Superliga-starten. Foto: Linda Johansen

Otte dage før det går løs for Brøndby i den nye superligasæson, viste klubben fin form i den sidste generalprøve.

På hjemmebane sejrede Brøndby med 3-0 over den tyske kultklub St. Pauli, der til daglig spiller i 2. Bundesliga.

Foran 6106 tilskuere på Brøndby Stadion scorede hjemmeholdet to gange før pausen, inden sejren blev cementeret i overtiden.

Træner Alexander Zorniger kunne se to nye profiler vise sig flot frem og tegne sig for de første scoringer.

- Jeg så en rigtig god første halvleg, hvor vi skabte mange målchancer. Vi var gode i genpresset, og vi kontrollerede dem også i defensiven, hvor de kun havde en enkelt målchance, siger Zorniger til Brøndby Indefra.

Efter 17 minutter løb den kroatiske angriber Ante Erceg fra det tyske forsvar, inden han afdriblede målmanden og scorede til 1-0.

Kort før pausen kom den tyske midtbanespiller Dominik Kaiser, der er hentet på en fri transfer i RB Leipzig, på tavlen, da han halvflugtede et indlæg fra Anthony Jung i kassen helt nede ved stolpen til 2-0.

Det lignede et slutresultat, men i dommerens tillægstid headede indskiftede Kamil Wilczek bolden ind til 3-0.

Brøndby, der fik sølv i den forgangne sæson, indleder sæsonen ude mod Randers mandag den 16. juli.

Alexander Zorniger inden hård start: Det bliver intenst

FCM bekræfter bizar situation: Større klubber vil have nyindkøb

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.