Optimistisk Frank: Agger har det bedre og bedre

Brøndby-træner Thomas Frank ser med fortrøstning på Daniel Aggers muligheder for at blive klar til derbyet mod FCK - til gengæld ser det ikke for godt ud for Thomas Kahlenberg

– Der er tvivl om, at vi rigtig gerne vil spille Daniel, og at han rigtig gerne vil spille den kamp, siger Brøndby-træner Thomas Frank, der formentlig kan give Daniel Agger comeback mod FCK 2. påskedag (Foto: Lars Poulsen)
– Der er tvivl om, at vi rigtig gerne vil spille Daniel, og at han rigtig gerne vil spille den kamp, siger Brøndby-træner Thomas Frank, der formentlig kan give Daniel Agger comeback mod FCK 2. påskedag (Foto: Lars Poulsen)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Daniel Agger får efter alt at dømme comeback i derbyet mod FC København 2. påskedag.

Den 30-årige Brøndby-forsvarer har ikke spillet, siden han 8. marts måtte lade sig udskifte af opgøret mod FCK i Parken med et ildebefindende. Men nu lysner det for landsholdsanføreren.

- Jeg er fortrøstningsfuld. Det går fremad for ham, og han får bedre og bedre fitness for hver dag.

- Han trænede for fuldt skrald mandag og var igennem et hårdt forløb i sidste uge, hvor der blev bygget på, siger Brøndby-træner Thomas Frank til Ekstra Bladet.

Se også: FCN-ejer efter million-erstatning: Ærgerligt, men jeg beholder klubben

Agger har ud over sit ildebefindende og efterfølgende sygdom haft problemer med akillessenen og var derfor ikke i spil i de nyligt overståede landskampe.

Han deltog ikke i tirsdagens træning på den forblæste Vestegn, men det var ifølge Thomas Frank helt efter planen.

- I den optimale verden vil man selvfølgelig helst have, at alle træner gennemfører alle træningspas. Men jeg synes ikke, at man skal være så sort-hvid.

- Spillernes kroppe er forskellige, og kan man ved noget anderledes træning få flere kampe og flere år ud af den pågældende spiller, vil det håbløst at sige, at alle skal træne alle træningspas.

- Men selvfølgelig er det visse træninger, de skal være med. Det er klart. Og selvfølgelig er der altid særlige omstændigheder.

- Hvis Ronaldo havde været skadet hele ugen op til El Clásico, så tror jeg sgu, at han havde spillet om søndagen alligevel, siger Thomas Frank.

Se også: Brøndby-boss tvivler på Barca-akademi

Der er ingen tvivl om, at Brøndby-træneren vil strække sig langt for at have Agger med mod ærkerivalen, og det samme vil Superligaens største navn.

Det spiller også ind, at Brøndby risikerer at måtte undvære anfører Thomas Kahlenberg.

Han var ikke på træningsbanen tirsdag og har faktisk ikke trænet siden FC Vestsjælland-kampen 22. marts, hvor han lod sig udskifte 20 minutter før tid.

Den er gal med hoften hos landsholdsspilleren og har været det længe.

- Det gik ikke så godt mod Vestsjælland, og generelt går det ikke så godt. Jeg ved ikke selv endnu, hvor jeg står i forhold til den kommende kamp, siger Thomas Kahlenberg til Ekstra Bladet.

Brøndby har træningsfri onsdag, men både Agger og Kahlenberg bliver testet sidst på ugen, så Thomas Frank inden den afsluttende træning søndag ved, om de er i spil til derbyet 2. påskedag på Brøndby Stadion.

Sådan så det ud, da Daniel Agger måtte lade sig udskifte i seneste derby mod FCK:

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere