Overraskende udmelding fra stor Brøndby-profil

- Jeg tror, jeg spiller i Brøndby i næste sæson, siger Christian Nørgaard

Christian Nørgaard har været en af Superligaens største profiler i denne sæson.

Han er suverænt den spiller, der har vundet flest tacklinger og haft flest bolderobringer af samtlige spillere i Superligaen.

Han har i sandhed en stor andel i Brøndbys fantastiske sæson, der i løbet af de kommende uger kan kulminere i form af The Double – mesterskabet og pokalturneringen.

Der hersker ingen tvivl om, at der vil komme interesse for ham fra udenlandske klubber i sommerens transfervindue. Men det er langtfra sikkert, at Christian Nørgaard straks springer på og skifter klub.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Næste skridt kan godt være i Brøndby
For her kommer midtbanespilleren med en melding, der helt sikkert vækker glæde blandt Brøndbys fans.

- Jeg elsker at være i Brøndby. Her til sommer har jeg to år tilbage af min kontrakt, og jeg har ikke travlt, siger Christian Nørgaard til Ekstra Bladet.

Tror du, at du spiller i Brøndby i næste sæson?

- Ja, det tror jeg, jeg gør. Jeg kan sagtens tage endnu flere skridt i min udvikling her i Brøndby.

Hvorfor tror du, at du fortsætter i Brøndby?

- Jeg har ikke fornemmelse for noget som helst andet. Jeg kan godt se mig tage det næste skridt i min karriere her i Brøndby.

- Det kunne sagtens være at spille europæisk gruppespil med Brøndby. Vi har jo hidtil kun spillet kval-kampe. Det vil være et stort skridt at komme i et gruppespil, mener Christian Nørgaard, der i dag kalder det en rigtig klog beslutning, at han tilbage i januar 2017 forlængede sin kontrakt frem til sommeren 2020.

Kristina Ahnert elsker at bo ved vandet i Danmark. Hun kan slet ikke forestille sig at bo et andet sted. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eksklusivt interview med Zornigers blogger-kæreste: Brøndbys fans er vanvittige

- Det var det helt rigtige at forlænge aftalen i Brøndby. Til sommer har jeg spillet to år på højeste niveau. Det giver en god ballast, siger midtbaneprofilen, der i de her dage udelukkende fokuserer på, at Brøndby skal vinde to titler i løbet af de kommende uger.

Værste oplevelse
Christian Nørgaard ved alt om, hvordan det er at tabe en pokalfinale. Det prøvede han sidste år, og den oplevelse var et lavpunkt i karrieren.

- Det er den mest tomme fornemmelse jeg nogensinde har haft, efter vi tabte finalen til FCK. Det var forfærdeligt at tabe den kamp, erindrer Christian Nørgaard, der mener Brøndby står markant stærkere i dag.

Nu går Brøndby til pokalfinalen som klare favoritter mod Silkeborg.

- Vi har bevist, vi er et godt hold. Så må vi også påtage os favoritrollen. Vi skal være glade for at være favoritter, fordi det beviser, vi har gjort noget rigtigt, påpeger han.

Det, der lige nu gør Christian Nørgaard ekstra glad, er, at Brøndby i dette forår har evnet at køre et parløb både at satse på Superligaen og pokalturneringen.

- Sidste forår magtede vi ikke begge dele. Vi smed alt for meget væk i ligaen, fordi der var så meget fokus på pokalen. Nu skal vi gøre arbejdet færdigt i pokalfinalen og i Superligaen, forklarer han.

Brøndby-spillerne har direkte kurs mod guldet i landets bedste række. Foto: Jens Dresling Sport og Spil De afgørende detaljer: Brøndby klar til guldfest

Tobias Sana drømmer om at forlade AGF... for at kunne fejre sin datters tre års fødselsdag. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Sana stråler i AGF - datteren er efterladt hjemme i Sverige

Alexander Sørloth og kæresten Lena Selnes bor i en lejlighed lige ved Themsen. Foro: Nina E. Rangoy/VG. Sport og Spil Forlod Superligaen for rekordbeløb: Her er Sørloth og kærestens nye luksusliv

136 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere