Når Brøndby på søndag spiller forårets første kamp mod Horsens, bliver det med Ohi Omoijuanfo som ny anfører.
Andreas Maxsø er blevet solgt, og derfor har Brøndby været tvunget til at finde en ny anfører. I første omgang er valget faldet på Kevin Mensah, der gennem flere år har været en del af holdets anførergruppe.
Men oven på den alvorlige knæskade, han pådrog sig sidste forår, er han stadig i genoptræningsfasen og kommer derfor ikke på banen i forårspremieren.
- Kevin har været i klubben de seneste mange sæsoner og været viceanfører og en del af anførergruppen. Han besidder de lederkvaliteter, vi værdsætter som gruppe, qua sin erfaring og autoritet, og han kender alle spillerne og klubben indgående.
- På den baggrund føler vi, at det er naturligt, at Kevein trods sin lange skadespause og konkurrencesituation er en naturlig arvtager som holdets anfører, siger cheftræner Jesper Sørensen.
Det kan måske virke overraskende, at landsholdsspilleren Daniel Wass er forbigået i valget af anfører i Brøndby.
Han er dog en del af anførergruppen, hvor Ohi Omoijuanfo, Mads Hermansen, Josip Radosevic samt Mathias Greve også er medlemmer af gruppen.
Jesper Sørensen har valgt Ohi Omoijuanfo som holdets ny viceanfører. Og det betyder, at den 29-årige nordmand bliver anfører i den første del af foråret, indtil Kevin Mensah er spilleklar igen.
- Vi har valgt Ohi som holdets viceanfører, hvilket betyder, at han bærer anførerbindet i de kampe, hvor Mensah ikke starter.
- Ohi kom til Brøndby for blot et halvt år siden, men dagligt viser han os og sine holdkammerater, at han kan lede andre ved at omfavne omgivelserne med stor glæde og tro.
- Ohi er en god repræsentant for det hold, vi har, og den retning, vi ønsker at sætte, siger Jesper Sørensen til klubbens hjemmeside.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lars Lilholt har muligvis inspireret flere unge Silkeborg-spillere til at få hans karakteristiske frisure med langt hår i nakken. Hør sangerens egen vurdering i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app
Lars Lilholt har muligvis inspireret flere unge Silkeborg-spillere til at få den karakteristiske frisure med langt hår i nakken. Hør sangerens egen vurdering i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app.