Pisseirriteret Holst: Det var dårligt af mig

Frederik Holst kunne ikke holde Nicolai Jørgensen ved FC Københavns anden scoring, og Brøndby-spilleren Frederik Holst erkender, at det var hans fejl.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Det var en tydeligt frustreret Frederik Holst, der stillede op til interview med 3+ efter nederlaget til FC København. Han ærgrede sig både over resultatet og over sin egen indblanding i FCK's andet mål.

Han havde til opgave at dække Nicolai Jørgensen op på hjørnespark, men blev den lille i duellen, og så scorede Jørgensen. Holst erkendte blankt, at den fejl var på hans kappe.

- Jeg følte egentlig før kampen, at jeg godt kunne matche ham på det punkt, men det var et godt bevis, at det kunne jeg ikke. Jeg kom for tæt ind på kroppen af Nicolai, og så er han større og stærkere end mig. Det er dårligt af mig og pisseirriterende, sagde han til 3+.

Frederik Holst spillede kampens første 75 minutter på den centrale midtbane. Han fik chancen på grund af karantæne til Thomas Kahlenberg og Christian Nørgaard.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere