Politiet har fået nok: Ny fodbold-ballade får konsekvenser

Konsekvensen af fanballaden onsdag aften kan blive, at de to klubbers næste møde kommer til at ligge i dagstimerne

Det er dagen derpå efter nok en omgang ballade med slagsbrødre fra Brøndby, der ville i infight med FC København-tilhængere.

Brøndby-tilhængere forsøgte onsdag aften efter de to klubbers pokalbrag at komme i nærkontakt med FCK-tilhængere, og politiet følte sig nødsaget til at bruge tåregas og trække stavene for at holde uromagerne fra Brøndby væk fra FCK-tilhængere.

Politiet skød tåregas mod Brøndby-tilhængere onsdag aften (Foto: Mathias Øgendal) 112 - 20. apr. 2016 - kl. 23:09 Ballade efter pokaldrama: Politiet skød med tåregas mod Brøndby-tilhængere

En kedelig afslutning på en kamp, hvor FC København trak det længste strå med 1-0-sejren og avancementet til pokalfinalen.

Nu er det store spørgsmål igen, hvordan man kan komme urolighederne til livs.

Tidligere har politiet dikteret tidlige kamptidspunkter i dagslys, når de to klubber tørner sammen, og FCK og Brøndby har derfor afviklet kamp så tidligt som kl. 13.

Se også: God opførsel giver sen kamp mellem Brøndby og FCK

Sidenhen havde den gode opførsel blandt fansene dog fået politiet til at acceptere sen afvikling af derbyet, men det kan meget vel være slut nu. Det fortæller politiinspektør Mogens Lauridsen til Ekstra Bladet.

- I har tidligere har afviklet kampe tidligere på dagen mellem de to klubber. Er det et muligt scenarie med gårsdagens episode in mente?

- Det er en af de ting, vi overvejer lige nu. Men et præcist tidspunkt på dagen kan jeg ikke sige noget om, for det er jo også afhængig af årstiden. Men det kan absolut komme på tale.

- Hvornår bliver det i givet fald besluttet?

- Vi har løbende dialog med klubberne, og når vi har fået et ret klart billede af, hvad der er sket, kan vi melde noget ud. Men vi kan allerede nu se, at vi har kæmpe problemer med at identificere mange af gerningsmændene, fordi det var mørkt. Det er ti gange nemmere i dagslys med henblik på at fange dem.

- Så der er nogle problemer i det, og det er noget, vi snakker om. Som det ligger nu, så er det det mest sandsynlige, at kampen skal spilles i dagslys igen, siger politinspektør fra Københavns Vestegns Politi, Mogens Lauridsen.

Allan Andersen og hans familie blev fanget i tåregas efter kampen på Brøndby Stadion. Allans seksårige pige er ikke på dette billede. Foto: Mathias Øgendal/Privat 112 - 21. apr. 2016 - kl. 09:47 Familier fanget i tåregas: Seksårig troede hun var brændt i hovedet

Imens forsøger klubberne og Divisionsforeningen at se på mulighederne for, hvordan de kan undgå lignende episoder. Sanktioner over for fansene kan dog ikke komme på tale. Det fortæller Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen.

- Vi har ingen mulighed for at sanktionere på nogen måde, når urolighederne foregår uden for banen. Det er udelukkende politiets opgave i denne sag, men vi samarbejder naturligvis tæt med myndighederne for at forhindre alle former for ballade.

- Vi er i gang med at udforme en større sikkerhedspakke, som skal forebygge fanuroligheder, men igen så er der tale om tiltag, der hovedsageligt finder sted på sted på stadion. Vi gør i forvejen meget for at forhindre uroligheder i forbindelse med fodboldkampe, for det hører ingen steder hjemme.

- Men i dette tilfælde, så er der meget lidt, som klubberne og Divisionsforeningen reelt kan gøre, når der er tale om kasteskyts mod politiet uden for stadion. Vi kan jo ikke straffe klubberne for ulovligheder, der er begået uden for stadion.

317 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere