Profiler smuttet: Positivt vi ikke fik nye ind

Niels Frederiksen ser lyst på transfervinduet, selvom mange er smuttet og ingen er kommet ind

-  Der er ikke kommet en masse nye ind, som vi skal bruge kræfter på at integrere. Det kan jo også være positivt, siger Frederiksen. Foto: Tariq Mikkel Khan
- Der er ikke kommet en masse nye ind, som vi skal bruge kræfter på at integrere. Det kan jo også være positivt, siger Frederiksen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

ALGARVE (Ekstra Bladet): Kamil Wilczek, Dominik Kaiser, Hany Mukhtar er blandt de profiler, der er smuttet fra Brøndby i løbet af denne vinter.

Mareridt, tænker mange, men cheftræner Niels Frederiksen har taget opgaven på sig. Brøndby vil i top 3 med det unge hold.

- Vi har sagt farvel til nogle spillere i det her transfervindue, og det betyder, at der er andre, der skal ind og tage over. Der skal jeg prøve at finde ud, hvem der er klar til det, og hvordan skal de fremtidige konstellationer være.

Andreas Maxsø er ny anfører i Brøndby. Foto: Tariq Mikkel Khan
Andreas Maxsø er ny anfører i Brøndby. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Matematikken siger, at I har mistet målscorerne til 27 af 37 mål i Superligaen, da I sagde farvel til Wilczek, Kaiser og Mukhtar. Hvor skal I finde dem?

- Jeg synes, vi har andre, der kan score målene. En af områderne, hvor vi har talt om, at vi skal have nogle mål fra, er vores wingbacks, siger han og nævner Jens Martin Gammelbys scoring mod Norrköping.

- Der er bare flere, der skal byde sig til. Der er også nogle centrale midtbanespillere, der skal afslutte noget mere.

Umiddelbart ligner det en sværere opgave her i foråret, end det har været i efteråret…

- Det kan man sige, når man kigger på papiret og ser det udefra. Man skal huske på, at vi ikke spiller med ni spillere, fordi vi har sagt farvel til Wilczek og Kaiser. Vi får lov at sætte to andre ind, som forhåbentlig også kan hjælpe os, og så giver det altid en ny dynamik i en gruppe.

- Pludselig er der nogle, der var langt fra spilletid, som lige pludselig kommer tættere på og skal have lov at vise sig frem. Vi har også en yngre trup nu, og det giver også en anden dynamik. Nu må vi se, hvordan det bliver. Jeg er egentlig rimelig optimistisk.

Niels Frederiksen har tiltro til sit Brøndby-hold. Foto: Tariq Mikkel Khan
Niels Frederiksen har tiltro til sit Brøndby-hold. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Gammelby er vel en af dem, som får en ny chance?

- Ja, det kan du sige. Han var nu ikke så langt fra. Han har været ganske tæt på.

Du har en masse unge spillere, f.eks. en Anis Slimane, som skal ind på holdet. Hvad forventer du egentlig af de unge, for deres præstationer går jo ofte op og ned?

- Jeg kan ikke udelukke, at vores unge spillere også kommer til at svinge. Det vil de nok gøre. Man kan sige, at en som Morten Frendrup allerede har spillet mange Superliga-kampe. Anis Slimane er mere uerfaren, men han spiller meget modent.

18-årige Anis Slimane kunne se ud til at få en større rolle. Foto: Tariq Mikkel Khan
18-årige Anis Slimane kunne se ud til at få en større rolle. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Hvad bliver dit hovedfokus her i foråret?

- Det bliver at vinde. Men vi skal også udvikle de enkelt spillere og kollektivet som helhed. De skal spille den form for fodbold, vi gerne vil have dem til at gøre.

Hvis man sælger sine profiler og gerne vil i top-3, er det så ikke ‘Mission Impossible’?

- Neeej, det synes jeg ikke. Vi er ikke langt fra.

- Så længe det er muligt, så er det det, vi går efter. Nogle gange skal man huske, at et godt transfervindue også kan være et, hvor man har noget kontinuitet. Det der med at få nye spillere ind - det tager jo også tid at integrere dem.

- Vi har haft kontinuitet i den forstand, at der ikke er kommet en masse nye ind, som vi skal bruge kræfter på at integrere. Det kan jo også være positivt.

Kommende kampe i Atlantic Cup:

Tirsdag 4/2 kl. 17 AGF-Häcken

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

Mensah og Gammelby spillede wingback-pladserne hos Brøndby. Foto: Tariq Khan Brøndby - 31. jan. 2020 - kl. 18:50 Brøndbys nye look: Vraget spiller overrasker

David Nielsen har været meget tilfreds med præstationerne, men ser også en flok sultne hold lige under sig. Foto: AGF AGF - 31. jan. 2020 - kl. 17:45 - Totalt fucking ligegyldigt!

Det brænder bag kulissen i Brøndby. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Her er Brøndbys fem største udfordringer

200 kommentarer
Vis kommentarer