Pukki: Kan godt ende med at blive i Brøndby

Den finske angriber Teemu Pukki ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer, men han er bestemt ikke afvisende over for at blive i Brøndby

Teemu Pukki er ejet af Celtic, men han kan sagtens se sig selv blive i Brøndby. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Teemu Pukki er ejet af Celtic, men han kan sagtens se sig selv blive i Brøndby. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Teemu Pukki var på et tidspunkt i efteråret inde i en stime, hvor han scorede mål på samlebånd for Brøndby.

De gode takter har finnen ikke helt kunnet opretholde mod slutningen af 2014, men der kan under alle omstændigheder ikke ændres ved, at Pukki har været en meget fin afløser for Simon Makienok, der blev solgt til Palermo i sommer.

Se Pukki sænke Rander herunder:

Den 24-årige angriber tørner ud for Brøndby på en lejeaftale fra Celtic, hvor han ikke var noget stort hit, og derfor virker det til at være i både Brøndbys og Celtics interesse, at lejeaftalen bliver vekslet til en permanent efter sæsonen.

I sidste ende er beslutningen dog Teemu Pukkis, og han vil bestemt ikke afvise, at han bliver i Brøndby.

- Jeg ser det ikke som umuligt, at jeg bliver i Brøndby. Jeg kan godt lide Danmark. Ligaen er meget god, og alle hold er på nogenlunde samme niveau, siger Teemu Pukki til Daily Record og tilføjer:

- Jeg skal til at tage en beslutning. Vi er på vinterferie nu, men vi er tilbage i januar, og måske skal vi diskutere det der.

Pukki laver en kanal på AaB's Rasmus Thelander:

Teemu Pukki har scoret fem mål i 11 kampe for Brøndby, der tidligere har givet udtryk for, at man er meget interesseret i at beholde finnen. Foruden Pukki har Brøndby også lejet islændingen Holmbert Fridjonsson i Celtic.

0 kommentarer
Vis kommentarer