Red Bull-milliardær lurer på Brøndby

Den østrigske rigmand Dietrich Mateschitz var angiveligt i Danmark i weekenden og kan ende som ny aktionær i Brøndby – russere viser også interesse for at købe sig ind

Jan bech Andersen er på jagt efter investorer, der kan skyde penge ind i Brøndby. Red Bull-ejeren Dietrich Mateschitz lurer på, om Brøndby kunne være en mulig investering i fremtiden. Foto: Lars Poulsen.
Jan bech Andersen er på jagt efter investorer, der kan skyde penge ind i Brøndby. Red Bull-ejeren Dietrich Mateschitz lurer på, om Brøndby kunne være en mulig investering i fremtiden. Foto: Lars Poulsen.

Ejerkredsen i Brøndby skal udvides. Storaktionær Jan Bech Andersen er på jagt efter investorer, der vil være med til at genopbygge Vestegnens fodboldflagskib.

Siden sit indtog i Brøndby tilbage i 2013 har Jan Bech Andersen investeret mere end 250 mio. kr. i fodboldforretningen. Nu skal risikoen spredes ud på flere hænder.

I kulissen lurer en af verdens 100 rigeste mænd på en mulig investering i Brøndby.

Ifølge mediet InsideBusiness var den stenrige Red Bull-ejer, østrigeren Dietrich Mateschitz, i weekenden på visit i Brøndby med henblik på at vurdere muligheden for at smide penge i fodboldklubben.

Rigmanden landede angiveligt med privatfly i Danmark for at overvære træningskampen mod Avarta.

Dietrich Mateschitz er ikke hvem som helst. Han har en formue på mere end 130 mia. kr. og regnes blandt verdens 100 rigeste ifølge Forbes.

Via Red Bull-koncernen ejer han i dag to markante fodboldklubber – Red Bull Salzburg og Rasenballsport Leipzig – der fører henholdsvis den østrigske og tyske liga. Derudover ejer Red Bull en fodboldklub i USA – New York Red Bulls.

Jan Bech Andersen har foreløbig brugt mere end 250 mio. kr. på investeringen i Brøndby. Nu viser flere udlændinge tilsyneladende interesse for at investere i Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
Jan Bech Andersen har foreløbig brugt mere end 250 mio. kr. på investeringen i Brøndby. Nu viser flere udlændinge tilsyneladende interesse for at investere i Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
 

Red Bull-koncernen er åbenbart ikke den eneste udenlandske investor, der overvejer at skyde penge ind i Brøndby. I søndags var der også besøg af en russisk delegation på Vestegnen. Det skriver InsideBusiness.

Mediet mener at vide, at en investering i Brøndby er særdeles interessant, fordi det kan ske for forholdsvis små midler – sammenlignet med det store udland.

Brøndbys jagt på nye investorer skal også ses i lyset af klubbens vedvarende økonomiske udfordringer og udsigter til røde tal på bundlinjen. I 2019 ventes tæt ved 80 millioner kroner i minus, mens 2020 med sikkerhed også vil give et markant underskud i Brøndby. Det er først fra 2021, man kan forvente, udviklingen vender.

Investorerne er tilsyneladende tiltrukket af Brøndbys enorme potentiale, hvor der er gode muligheder for at udvikle fodboldforretningen.

Jan Bech Andersen er ifølge mediet InsideBusiness i forhandlinger med udenlandske investorer om at købe sig ind i Brøndby. Foto: Lars Poulsen. Brøndby Udenlandske investorer i dialog med Brøndby

Ebbe Sand er ny assisterende træner for A-landsholdet. Foto: Nils Meilvang. Brøndby Ebbe Sand om Brøndby-exit: Det var en mega skuffende afslutning

Jan Bech Andersen har lånt Brøndby endnu flere penge, så klubben nu skylder formanden i omegnen af 65 millioner. Foto: Philip Davali Allan Olsen Brøndby til salg?

197 kommentarer
Vis kommentarer