Det er store fodboldpersonligheder, der har blæst i vinden omkring, hvem der skal være Brøndbys nye træner fra den kommende sæson. Både John Terry, Tony Adams og senest Teddy Sherringham er blevet sat i forbindelse med jobbet.
I sidste uge skrev den engelske avis, London Evening Standard, at Brøndby har forhandlet med Arsenal-legenden Tony Adams om jobbet men også at forhandlingerne ikke længere er aktive.
Nu bringer Arsenal Denmarks medlemsblad Gun Action et citat fra Tony Adams, hvor han slår fast, at Brøndby-jobbet ikke er noget for ham.
- Jeg har nu prøvet fodboldjobs i forskellige afskygninger men befinder mig bedst som træner på grønsværen. Jeg er åben for det meste og holder mig orienteret om fodbold i de fleste lande. Jeg har også undersøgt Danmark men synes nok ikke, at Superliga-fodbold er det mest attraktive, men man skal aldrig sige aldrig.
Tipsbladet.dk havde tidligere på måneden træneremnet som emne, da Brøndbys sportsdirektør Troels Bech blev interviewet.
Dengang sagde Troels Bech til tipsbladet.dk:
- Jeg hellere vil have en træner af gavn end af navn. Det udelukker ikke, at Tony Adams eller John Terry eller alle mulige andre kan være fantastisk dygtige trænere engang, men vi skal ikke være kede af det, hvis vi ender med en træner, hvor folk tænker: 'Hvem fanden er det?', hvis bare han passer perfekt til jobbet.
Indtil videre er det Auri Skarbalius, der er indsat som cheftræner, men det ligger fast, at Brøndby fortsætter jagten på en permanent cheftræner til den kommende sæson.
Politiet har fået nok: Ny fodbold-ballade får konsekvenser
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.