Så meget skal Brøndby sælge spillere for til sommer

Mellem 15-25 millioner kroner skal Brøndby have i netto transferindtægter

Per Rud, Brøndbys sportschef, skal have gang i svingdøren til sommer. Han skal sørge for mellem 15-25 mio. kr. i netto transferindtægter i 2015. (Foto: Polfoto)
Per Rud, Brøndbys sportschef, skal have gang i svingdøren til sommer. Han skal sørge for mellem 15-25 mio. kr. i netto transferindtægter i 2015. (Foto: Polfoto)

Per Rud får en travl sommer. Brøndbys sportschef skal ud at tale varmt for sine spillere hos interesserede klubber. For der er lagt op til en særdeles travl og hektisk sommer på Vestegnen.

I forbindelse med årsregnskabet, der blev offentliggjort onsdag, står det klart, at Brøndby i sommerens transfervindue skal have netto transferindtægter i niveauet 15-25 mio. kr.

Se også: Farvel til pløjemark: Brøndby lægger nyt græs til sommer

Når man ser i den nuværende spillertrup er Lukas Hradecky det største salgsobjekt, som Brøndby har. Han kan med lidt god vilje indbringe syv-otte mio. kr.

Se også: Brøndby-boss afviser økonomisk indsprøjtning trods millionunderskud

Andre oplagte salgsobjekter i Brøndby-truppen er flere af de yngre spillere - Dario Dumic, Riza Durmisi, Lebogang Phiri, Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager.

Men der kan også ligge et millionbeløb og vente, når Daniel Wass til sommer sælges videre fra Evian. Brøndby kan også ende med at få penge, hvis Michael Krohn-Dehli skifter klub til sommer.

Endelig er der stortalentet Malthe Johansen, der er udlejet til Porto. Får han en permanent aftale med portugiserne er der også penge til Brøndby.

Brøndby kom ud af 2014 med et samlet underskud på 153,8 mio. kr. Forventningerne til 2015 er et underskud mellem 15-25 mio. kr.

93 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere