Sand fik kniven: Fyringer kostede Brøndby dyrt

Sportsdirektør Ebbe Sand og administrerende direktør Jesper Jørgensen forlod Brøndby i sommer. Det kostede klubben op imod 5,4 millioner kroner

Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen om Brøndbys dårlige regnskab.

Tilbage i juli blev en af de største bomber i mange år smidt i Superligaen.

Brøndby fyrede Ebbe Sand som sportsdirektør efter blot et halvt år på Vestegnen og ville i stedet degradere ham til en anden stilling. Noget, han ikke var interesseret i. Ind kom Carsten V. Jensen som fodbolddirektør.

Samtidig stoppede administrerende direktør Jesper Jørgensen øjeblikkeligt og blev erstattet af Ole Palmå, der også tidligere havde været i klubben.

Det dobbelte exit har kostet Brøndby op imod 5,4 millioner kroner. Det fremgår af det regnskab, som klubben torsdag har fremlagt for tredje kvartal.

'Personaleomkostninger er steget til 88,0 mio. kr. (1. januar til 30. september 2018: 79,9 mio. kr.). Af stigningen kan 5.4 mio. kr. henføres til engangsomkostninger vedrørende omstrukturering i direktionen og den sportslige sektor.'

Det fremgår ikke af regnskabet, hvem der har fået de 5,4 millioner kroner, og hvordan de er blevet fordelt. Der kan derfor også være andre tidligere eller nuværende ansatte end Ebbe Sand og Jesper Jørgensen, som har fået en lille del af pengene.

- Brøndby IF ønsker en ny retning og har i den forbindelse præsenteret mig for en ny organisationsstruktur. Dette indebærer, at min rolle ændres, og jeg har efter moden overvejelse besluttet, at det er bedst, at vores veje skilles. Jeg ønsker klubben og dens fans al mulig fremgang de kommende år, sagde Ebbe Sand tilbage i juli, efter at han for anden gang i sit liv forlod Vestegnen.

Ebbe Sands tidlige exit har ikke været billigt for Brøndby. Foto: Lars Poulsen
Ebbe Sands tidlige exit har ikke været billigt for Brøndby. Foto: Lars Poulsen

Blodrødt regnskab
Brøndby har haft et underskud på 60,2 millioner kroner for de første ni måneder af 2019. Underskuddet forventes at stige, inden året er omme.

Forventninger fra Brøndby er, at det samlede underskud for 2019 vil være 75 til 79 millioner kroner før skat. I den seneste udmelding fra Brøndby lød forventningen til 2019 på et underskud på 63 til 73 millioner kroner før skat.

- Det er frustrerende, at vi kan konstatere, at vi nok engang må justere vores forventninger til hele året. Vi forventer nu, at vi lander i spændet -75 mio. kr. til -79 mio. kr. Vi har i 2019 foretaget en del investeringer i faciliteter og vedligehold af Brøndby Stadion og har i den forbindelse netop afsluttet en række byggesager med større omkostninger end forventet.

- Derudover har vi oplevet øgede omkostninger til vores fodboldrelaterede aktiviteter, og samtidig har vi ikke realiseret transfergevinster i det omfang, vi havde forventet i 2019. Samlet set betyder det, at 2019 bliver et meget utilfredsstillende regnskabsår, siger administrerende direktør Ole Palmå.

Foto: Lars Poulsen Brøndby - 21. nov. 2019 - kl. 09:11 Blodrødt: Brøndby forventer endnu større underskud

Se også: Brøndby-legende kritiserer landstræner: - En katastrofe

Bo Henriksen kan være på vej mod en ny udfordring. Han er stærkt inde i billedet som afløser for Lars Olsen på Færøerne. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Superligaen indefra: Bomber på vej mod eksotisk eventyr

Scmeichel og de andre danske EM-helte drak champagne efter finalesejren over Tyskland i Göteborg. Foto: Ole Buntzen Sport og Spil Bendtner gik amok: Så vildt har landsholdet festet gennem årene

95 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere