Sand siger farvel: - Bedst vi skilles

Ebbe Sand ønsker Brøndby held og lykke fremover

Det tog lidt over én uge for Brøndby at bekræfte den bombe, som Ekstra Bladet allerede tirsdag kunne detonere.

Brøndby - 10. jul. 2019 - kl. 09:28 Brøndby bekræfter chokansættelse: Ansætter ny fodbolddirektør

Ebbe Sand blev tilbudt en ny stilling i Brøndby efter Carsten V. Jensens indtræden, men det kunne han ikke acceptere.

Dermed fik Sand kun syv måneder i jobbet som sportschef.

- Brøndby IF ønsker en ny retning og har i den forbindelse præsenteret mig for en ny organisationsstruktur, siger Sand til klubbens hjemmeside.

- Dette indebærer, at min rolle ændres, og jeg har efter moden overvejelse besluttet, at det er bedst, at vores veje skilles.

- Jeg ønsker klubben og dens fans al mulig fremgang de kommende år.

Brøndby har også lanceret seks nye krav til startopstilling og trup, som du kan læse LIGE HER

Ebbe Sand blev en kort fornøjelse i Brøndby. Foto: Henning Hjorth
Ebbe Sand blev en kort fornøjelse i Brøndby. Foto: Henning Hjorth

Ebbe Sand er tilbage på sin 'gamle' hjemmebane i Brøndby. Foto: Henning Hjorth. Sport og Spil Ansøgere fra ind- og udland: Sådan scorede Sand jobbet i Brøndby

Allerede 31. oktober 2018 kom det frem, at Sand skulle afløse Troels Bech som sportschef, og den tidligere Brøndby-bomber havde dermed flere måneder til at være føl hos Bech og forberede sig på jobbet.

Et job, der blev en kort fornøjelse.

Da Ebbe Sand blev præsenteret tilbage på oktobers sidste dag i 2018, og her var ordene ellers ret så positive omkring Sand.

- Ebbe kender Brøndby IF efter syv fantastiske og meget succesfulde år i klubben og ved, hvad der skal til for at skabe unikke resultater i en klub som Brøndby IF. Han kender klubbens DNA, og han har en stor respekt for, at det er fællesskabet, der vægter højest på Vestegnen. Ingen er over klubben, sagde bestyrelsesformand Jan Bech Andersen til klubbens hjemmeside.

 Rent praktisk har Ebbe rigelig erfaring med at lede en organisation med sine seks år med fodbold-akademiet i Shanghai, samt fem år med hans store projekt i Dubai, som har givet ham masser af erfaring og ballast i forhold til at skabe teams, som supplerer hinanden.

- Som sportsdirektør er ens ry og omdømme afgørende i forhold til at tiltrække og sælge spillere, og her har Ebbe et navn som få andre i dansk fodbold, lød det dengang.

Rezan Corlu, Michael Tørnes og Tobias Børkeeiet blev de eneste spillere, han nåede at hente til klubben i denne sommers transfervindue, mens Simon Hedlund blev hentet i januar-vinduet, hvor meget dog formentlig var planlagt af afgående Troels Bech.

Ebbe Sand scorede ellers jobbet, selvom der var ansøgere fra både indland og udland, som du kan læse LIGE HER.

Der venter Carsten V. Jensen store udfordringer i Brøndby. Foto: Mogens Flindt. Sport og Spil Bombe i Brøndby: Derfor er han den rette

Se også: Født til Formel 1: - Hans mor slog Magnussen

Åge Hareide fortæller løs i aktuelt interview. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Landsholdsfodbold - 9. jul. 2019 - kl. 08:14 Hareide afslører: - Jeg har fået attraktivt jobtilbud

 

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere