Schwartz efter kæmpetackling: Skal jeg have dårlig samvittighed?

Tom Høgli kørt på hospitalet, muligvis alvorligt skadet - Ronnie Schwartz beklager, at han kom for sent i situationen, der kunne have udløst rødt kort

Tom Høgli fik kun tre-fiure minutter af søndagens derbu, før han måtte udskiftes med stærke smerter efter en vild tackling fra Ronnie Schwartz. (Foto: Lars Poulsen)
Tom Høgli fik kun tre-fiure minutter af søndagens derbu, før han måtte udskiftes med stærke smerter efter en vild tackling fra Ronnie Schwartz. (Foto: Lars Poulsen)

BRØNDBY STADION (Ekstra Bladet): Det startede med et brag på Brøndby Stadion, da FC København søndag var på besøg.

Der var ikke spillet fem minutter, da Ronnie Schwartz pløjede FCK's højre back Tom Høgli midt over, så nordmanden i et par minutter lå i stærke smerter og derefter måtte lade sig udskifte.

Se situationen i videoen øverst i artiklen

- I de her kampe er der tænding på. Jeg går ikke ud for at skade nogen, men der bliver givet og taget i de her dueller, og her blev der måske givet lidt for meget. Jeg er selvfølgelig ked af det, hvis der er sket noget med Tom, sagde Brøndby-angriberen efter kampen.

Han er lige blevet kørt på hospitalet.

- Så det er nu, jeg skal få dårlig samvittighed, eller hvad? Det vidste jeg ikke.

- Jeg kommer for sent, så det kommer til at se voldsomt ud. Jeg tror, jeg kan nå den. Det er ikke hensigten, at det skulle blive, som det blev. Han var lidt hurtigere, end jeg troede, og jeg var lidt langsommere, sagde Schwartz, der endnu ikke havde set situationen på tv, da han talte med pressen.

Se også: Rasende Ståle om dommer: Det er så svagt!

- Jeg var glad for, at han tog det gule kort frem i stedet for det røde. Jeg har fået at vide, at jeg lænede mig op af det røde, så det er selvfølgelig heldigt, at jeg ikke bliver smidt ud.

- Jeg håber bare, det ikke er så alvorligt med Tom. Jeg troede ikke, det var så voldsomt, da det lige skete. Det er beklageligt, at han måtte køres på hospitalet, sagde Schwartz.

Dommer Jakob Kehlet fastholder, at gult kort var i orden:

134 kommentarer
Vis kommentarer