Sen Brøndby-sejr: Se stjernens frisparksmål

Teemu Pukki sikrede med en scoring på straffespark Brøndby IF en 2-1-sejr over Fremad Amager

Hany Mukhtar scorede direkte på frispark i Brøndbys testkamp. Foto: Screenshot - TV3 Sport
Hany Mukhtar scorede direkte på frispark i Brøndbys testkamp. Foto: Screenshot - TV3 Sport

Det holdt hårdt, men det var forhåndsfavoritterne fra Brøndby IF, der trak sig sejrrigt ud af onsdagens testkamp mod Fremad Amager. Superliga-klubben kom bagud i første halvleg, men endte alligevel med at vinde 2-1.

Fremad Amager med Brøndby-legenden John Faxe Jensen i spidsen bragte sig foran efter 35 minutter ved Lukas Engel, og 1-0 til 1. divisionsholdet var stillingen ved pausen.

SE MUKHTARS FRISPARKSSCORING I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

Mukhtar og Pukki scorede for Brøndby. Foto: Jens Dresling
Mukhtar og Pukki scorede for Brøndby. Foto: Jens Dresling
 

Startopstillingen for Brøndby:

Se også: Topscorer-exit på vej i Brøndby - målmand er også varm

Brøndby IF skiftede otte spillere i pausen, men én af de spillere, der blev på banen, var Hany Mukhtar, og efter fem minutter udlignede han til 1-1 direkte på frispark. Efter en time lod Mukhtar sig udskifte til fordel for Agust Hlynsson, og den unge islænding havde en fod med i sejrsmålet, da han blev nedlagt i feltet efter 87 minutter. Fra 11 meter blev Teemu Pukki matchvinder for Brøndby.

Træner Alexander Zorniger var ikke glad.

- Jeg var virkelig ikke tilfreds med første halvleg, hvor vi skal have en bedre organisation. Jeg hørte ikke nok kommunikation fra vores centrale spillere, siger Zorniger til klubbens hjemmeside.

Anden halvleg var han mere begejstret for.

- Der kunne vi have scoret et eller to mål tidligt, og vi viste igen, at vi er i stand til at vende og vinde kampe, selv om det var mod en modstander fra 1. divison, siger Zorniger

Næste opgave for Brøndby IF er i Dubai mod Guangzhou.

Lørdag vandt Brøndby mod Roskilde - se alle målene her:

Se også: Superliga-topscorer afslører: Derfor sagde jeg nej til Brøndby

Se også: Revolution på vej: Bliver FIFA 19 det sidste?

De mange Brøndby-fans håber på guld. Foto: /ritzau/Jens Dresling Sport og Spil Superligaen: Sådan handler Brøndby og Lyngby i transfervinduet

52 kommentarer
Vis kommentarer