Sent chok i Brøndby-nedtur: Færdig i pokalen

Mart Lieder blev matchvinder i en kamp, hvor Brøndby dominerede uden at skabe mange store chancer

Hvad er status på kampen om top seks i Superligaen? Sportchef Allan Olsen kommer med sit bud på de seks hold, der klarer den.

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Brøndby er færdige i pokalturneringen.

Efter finaledeltagelse tre år i træk blev 1/8-finalen i årets turnering endestation for de blå-gule.

På Brøndby Stadion vandt et velorganiseret SønderjyskE mandskab 1-0 på en scoring kort før tid af indskiftede Mart Lieder.

Det blev altså ikke et handicap for sønderjyderne, at de var længe undervejs på turen fra Haderslev til Brøndby. De strandede ved Storebæltsbroen, da der var sket en ulykke. Her måtte de så vente i bussen i tre timer, før der var ryddet op efter ulykken. Derfor blev opgøret også udskudt i to timer.

Foran beskedne 6582 tilskuere kom sønderjyderne til Brøndby med en stærk og kompakt defensiv, hvor opskriften på sejr var hurtige omstillinger.

Det rakte til en pokaloverraskelse i en kamp, hvor Brøndby måske gerne ville, men evnerne rakte ikke.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 18  Foto: Lars Poulsen
2 af 18  Foto: Lars Poulsen
3 af 18  Foto: Lars Poulsen
4 af 18  Foto: Lars Poulsen
5 af 18  Foto: Lars Poulsen
6 af 18  Foto: Lars Poulsen
7 af 18  Foto: Lars Poulsen
8 af 18 
9 af 18 
10 af 18 
11 af 18 
12 af 18 
13 af 18 
14 af 18 
15 af 18 
16 af 18 
17 af 18 
18 af 18 

Giftig kontrabold
Sejrsmålet blev scoret på en hurtig omstilling i en situation, hvor Hjörtur Hermannsson sløsede med afleveringen. Den tidligere Brøndby-spiller Christian Jakobsen opfangede bolden på egen halvdel. Brøndby var fanget i ubalance, og Jakobsen serverede en smart stikning til Lieder, der scorede fladt forbi Marvin Schwäbe.

Sydsiden krævede angreb fra Brøndby-spillerne. På trods af meget spil kom Brøndby sjældent tæt på.

Hany Mukhtar havde et farligt langskud, der ramte bagstangen, mens Dominik Kaiser sendte et frispark lige i muren på modspillerne.

Med nederlaget til Brøndby er sidste sæsons to finalehold, FC Midtjylland og Brøndby, begge ude af årets pokalturnering.

Før pausen havde Brøndby også svært ved at få spillet til at flyde, hvor Anthony Jung i to tilfælde afsluttede meget svagt. Bedre var det ikke for Hany Mukhtar, der sparkede et frispark forbi målet.

Lejesvenden Artem Dovbyk var tættest på for gæsterne i en spillemæssig meget jævn halvleg. Angriberen sparkede over mål i en fin position.

Artiklen fortsætter under billedet ...

SønderjyskE havde fået en alt andet end optimal optakt til kampen grundet flere timers ventetid under rejsen mod vest i kølvandet på den midlertidige lukning af Storebæltsbroen. Men på banen lignede det ikke et problem. Foto: Lars Poulsen
SønderjyskE havde fået en alt andet end optimal optakt til kampen grundet flere timers ventetid under rejsen mod vest i kølvandet på den midlertidige lukning af Storebæltsbroen. Men på banen lignede det ikke et problem. Foto: Lars Poulsen

Et klart signal
Bemærkelsesværdigt er det, at hverken Jens Martin Gammelby eller Ante Erceg kunne finde plads på Brøndbys holdkort.

Cheftræner Niels Frederiksen vurderer altså, at to af truppens løntunge spillere lige nu er langt, langt væk fra førsteholdet. Ja, det kan virke som om de to måske har spillet deres sidste kamp for klubben.

Det er helt sikkert to spillere, der står øverst på fodbolddirektør Carsten V. Jensens liste som nogle af dem, Brøndby skal af med hurtigst muligt.

For Jens Martin Gammelby må Brøndby tage et stort tab. For investeringen på næsten ti mio. kr. er så godt som tabt. Erceg var gratis. Her kan Brøndby spare mange lønkroner.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix AaB - 30. okt. 2019 - kl. 18:44 Pokal-brag aflyst: AaB nægter at spille

Se også: Brøndby og FCK straffes

294 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere