Skideballen vækkede Brøndby

- Spillerne skal høre efter på vores møder før kampene, vi blev for passive og ikke aggressive nok før pausen, forklarer Alexander Zorniger

Alexanders Zorniger mandskab spillede en skidt 1. halvleg. Foto: Jens Dresling
Alexanders Zorniger mandskab spillede en skidt 1. halvleg. Foto: Jens Dresling

Det er sjældent Alexander Zorniger er tilfreds. Tyskeren kan altid finde hullerne i osten. Men dem behøvede han ikke at lede efter, da Brøndby gik til pause efter 1-1 mod FC København.

Brøndby havde leveret en skuffende og slap indsats på trods af et tidligt føringsmål. For Brøndby lignede slet ikke det Brøndby-hold, der har gjort dem til mesterskabsfavoritter i løbet af de seneste mange måneder.

Brøndby lignede et sårbart mandskab, der var tæt på at falde sammen. Alt initiativ var overladt til FC København.

Zorniger skældte ud
- Vi fik en skideballe af Zorniger i pausen, den var dog ikke så slem som den plejer at være. Men det er også ærgerligt, at vi i sådan en kamp kun formår at spille 45 og ikke 90 minutter, forklarer anfører Johan Larsson.

- Den tidlige føring betød, at vi kom til at stå alt for lavt og kom til at forsvare os alt for meget før pausen, supplerer Christian Nørgaard.

Zorniger fægtede med armene fra sin position helt ude ved sidelinjen før pausen, selv om Brøndby var kommet foran tidligt i kampen, trak holdet sig langt tilbage og gav plads til FCK-spillerne. Brøndby forsøgte sig med en bred midtbane, så FCK’s kanter blev lukket mere ned. Den plan lykkes ikke særlig godt før pausen, og derfor gik Brøndby tilbage til diamantformationen på midtbanen i anden halvleg.

Blev alt for passive
- Vi blev alt for passive og slet ikke aggressive nok. Vi sparkede også alt for mange lange bolde før pausen, forklarer Alexander Zorniger, der til gengæld kunne smile efter præstationen i de sidste 45 minutter.

Her lignede Brøndby sig selv. Der blev styr på presspillet, og Brøndby-spillerne skabte mange flere farlige situationer foran Stephan Andersens mål.

Zorniger fik set, at Lasse Vigen byder sig til i forhold til en startplads i torsdagens pokalfinale, fordi han leverede et fremragende indhop efter pausen.

Midtbanespilleren var dygtig til at holde på bolden og med til at stabilisere Brøndbys presspil.

- Både Lasse Vigen og Besar Halimi leverede fine indhop. Før pausen fungerede vores to 8’ere – Kasper Fisker og Simon Tibbling – slet ikke, påpeger Alexander Zorniger, der nok vælger at spille med Simon Tibbling alligevel på torsdag.

Svenskeren fik en advarsel og har nu karantæne på mandag mod FC Midtjylland.

Alexanders Zorniger mandskab spillede en skidt 1. halvleg. Foto: Jens Dresling
Alexanders Zorniger mandskab spillede en skidt 1. halvleg. Foto: Jens Dresling

To kampe definerer sæsonen
Nu venter to kampe der på mange måder definerer Brøndbys sæson. Zornigers mandskab står med 27 kampe uden nederlag i Superligaen, men torsdagens pokalfinale mod Silkeborg og mandagens hjemmekamp mod FC Midtjylland, kan gøre sæsonen til en kæmpe triumf.

Det kan blive første gang i 13 år, at Brøndby hjemfører The Double – mesterskab og pokaltitel.

- Betydningen af de to næste kampe er stor. Det er jeg helt enig i, men man skal også tænke på, hvad det her hold allerede har præsteret. Vi er altså ubesejrede i 30 kampe (27 i Superligaen og tre i pokalen).

- Men vi kan i vores nuværende position naturligvis ikke være tilfreds, hvis vi ikke vinder noget, mener siger Christian Nørgaard.

Se også: Brøndby snupper guldet - men FCK-brag klædte dem ikke

Se også: - Det gør ondt helt ind i sjælen

Se også: FCK brød rædselsstime: Men Brøndby stadig på guldkurs

Kristina Ahnert elsker at bo ved vandet i Danmark. Hun kan slet ikke forestille sig at bo et andet sted. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eksklusivt interview med Zornigers blogger-kæreste: Brøndbys fans er vanvittige

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere