Mens Riza Durmisi torsdag aften spillede den næstsidste kamp i Brøndby-trøjen mod Hobro, landede hans rådgiver, Nikola Juric, i Sevilla.
Sammen med sportsdirektør, Miguel Montes Torrecilla var Nikola Juric på rundvisning på stadion, Estadio Benito Villamarin, inden parterne nærmere skulle diskutere mulighederne for en aftale.
Brøndby og Real Betis er allerede enige. Den spanske topklub har indløst Riza Durmisi frikøbsklausul på 15 millioner kroner.
Derfor mangler der kun en forhandling om de personlige betingelser for Riza Durmisi, hvis parterne skal komme overens om en aftale.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der lagt op til en femårig aftale, hvis Real Betis kan opfylde de krav, som Nikola Juric møder frem med på Durmisis vegne.
Durmisi-agent: Venter på Brøndby
Men det tyder ikke på, at en aftale allerede kom i hus torsdag aften. Det kommer til at tage lidt tid, hvis Riza Durmisi skal have sin fremtid på plads i den spanske midterklub.
Hvis Nikola Juric får forhandlet en aftale på plads, skal Riza Durmisi formentlig forbi Sevilla for at gennemgå et lægetjek.
De seneste dage har der været visse komplikationer i forhandlingsforløbet, fordi spillerrådgiveren Alan Hvedehave har været inde og blande sig i handlen. Han har en relation til den nye sportsdirektør i Betis, Miguel Montes Torrecilla, der sidste år var sportsdirektør i Celta Vigo. Her stammer relationen fra, fordi Hvedehave var med til at formidle et salg af Daniel Wass til Celta Vigo.
Det kan blive svært at nå før efter landsholdets tur til Japan, hvor de først er retur i Danmark 8. juni.
Riza Durmisi skal søndag spille sæsonens sidste kamp mod SønderjyskE, hvorefter han mandag skal stille i landsholdslejren forud for turen til Kirin Cup.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der også interesse for Riza Durmisi fra én Bundesligaklub samt en klub i den bedste franske liga.
Brøndby på vej mod stjernesalg
TV: Se Durmisis langskudsdrøn mod FC Nordsjælland
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.