Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Slut med bøder: Nu bliver der lovlig pyroteknik i Brøndby

I princippet kunne Brøndbys fans i den kommende Superliga-runde skabe stemning på tribunerne med lovligt og sikkerhedsgodkendt pyroteknik

Romerlysene fløj til højre og venstre i pokalfinalen mellem FCK og Brøndby

For at komme det ulovlige fyrværkeri til livs ved fodboldkampe i Danmark gik Brøndby IF i 2016 i spidsen for at udvikle pyroteknik, der ligger inden for lovens rammer og dermed vil kunne benyttes som stemningsskabende effekt. Et arbejde, der blev startet sammen med Danske Fodbold Fanklubber og pyroteknikeren Tommy Cordsen

Nu er projektet kommet et stort skridt nærmere, for den nyudvikede pyroteknik er nemlig nu blevet blåstemplet.

- For tre uger siden blev vores nødblus CE-godkendt. Det er vi meget tilfredse med, for CE-godkendelsen betyder, at de hører til under den laveste fareklasse, der hedder 1-4S, siger Brøndby IFs SLO (fankoordinator, red) Lasse Bauer til brondby.com

- Det korte af det lange er, at vi nu har pyroteknik til brug ved fodboldkampe, og den er godkendt under den danske lovgivning til brug som kold-pyro på samme måde som røgtifoer er det.

Brøndby IF har sammen med DFF udviklet pyroteknik, der er lovligt at medbringe på stadion. Foto: Jens Dresling
Brøndby IF har sammen med DFF udviklet pyroteknik, der er lovligt at medbringe på stadion. Foto: Jens Dresling

I princippet vil pyroteknikken allerede kunne tages i brug ved de kommende kampe, men indtil videre er der trykket på pauseknappen.

- Nu skal vi have nogle møder med politiet og beredskabet på orienteringsniveau. Derudover er den danske og den svenske ligaforening og de to fan-organisationer i samme lande  DFF og SFSU med på at lave en stor test i begge lande.

- De svenske fanklubber har nemlig været meget interesseret i den nyudviklede pyroteknik, og de har været med på sidelinjen i et lille års tid. Nu venter vi på at finde en kamp på begge sider af Øresund, hvor vi kan prøve det af i praksis. Det bliver formentlig i starten af 2018, da leveringstiden på de mange nødblus til så stor en test er for lang til, at vi kan nå det i 2017, siger Lasse Bauer.

Brøndby IF er en af de klubber i Superligaen, der gennem årene har betalt endda rigtigt mange bøder for fansenes brug af ulovlig pyroteknik på tribunerne.

Se også: Ståle er ude med riven: TV-station holder med Brøndby

Se også: Minister skærer igennem: Klar med hårde straffe til hooligans

Kasper Fisker fik et gennembrud i en sen alder. Han var overvægtig og langt fra en topspiller, da han spillede i Hobro, men så mødte han sin kone. Og så skete der forandringer. Han tabte 10 kg. Foto: Tariq Mikkel Khan. Sport og Spil Kom helt tæt på Brøndbys nye Fisker: Der er en socialist gemt i mig


kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen