Snydt for en million: Fejldom kostede Brøndby dyrt

Brøndby spillede uafgjort 1-1 mod OB, men værterne blev snydt for en scoring undervejs. Den missede sejr kan aflæses tydeligt i regnskabet for tv-penge

Brøndby og Kamil Wilczek kunne med rette føle sig snydt efter den fejldom, der kostede dem den første scoring. Foto: Jens Dresling
Brøndby og Kamil Wilczek kunne med rette føle sig snydt efter den fejldom, der kostede dem den første scoring. Foto: Jens Dresling

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Brøndby missede million-gevinsten.

Det er facit, efter at sidste års sølvvindere mandag aften spillede 1-1 hjemme mod OB.

For det handlede ikke bare om point og prestige, da det livlige opgør udspillede sig på Brøndby Stadion.

En eventuel gevinst på grønsværen havde også kunne udmåles direkte i regnskaberne for hjemmeholdet.

Efter 13. spillerunde fordeles første sats af tv-pengene i Superligaen, og her er mere end en million kroner til forskel på 7. pladsen og 4. pladsen.

Et enkelt point rykker hverken fra eller til for de to mandskaber, og Brøndby - der med en sejr kunne være gået i top fire - må derfor tage takke med 1,5 mio. kroner frem for for 2,6 mio. kroner, som en foreløbig fjerdeplads ellers havde udløst.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Den 19-årige OB-målmand Oliver Christensen havde fået chancen i målet på bekostning af Sten Grytebust, der ikke var blevet klar til kamp. Foto: Jonas Olufson
Den 19-årige OB-målmand Oliver Christensen havde fået chancen i målet på bekostning af Sten Grytebust, der ikke var blevet klar til kamp. Foto: Jonas Olufson
 

I en kort periode så det ellers ud til, at det skulle gå Brøndbys vej, og både tre point og ekstra tv-penge ville ryge ind på kontoen.

Et tungt pres i anden halvleg gav bonus efter 82 minutters spil, da Hany Mukhtar fandt plads i feltet og reagerede hurtigt, da bolden kom på tværs.

Men værterne fik kun lov at glæde sig kort tid over scoringen til 1-0. For bare tre minutter senere var det Brøndby-opdækningen, som kiksede.

Efter lidt kaos i hjemmeholdets straffesparksfelt kunne Ramon Leeuwin sende udligningen i nettet tæt under mål.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hany Mukhtar bragte Brøndby foran 1-0, men værterne fik kun lov at glæde sig over føringen i få minutter. Foto: Jonas Olufson
Hany Mukhtar bragte Brøndby foran 1-0, men værterne fik kun lov at glæde sig over føringen i få minutter. Foto: Jonas Olufson
 

Det blev kampens sidste mål, men egentlig skulle opgøret have talt en tredje træffer.

Kort inde i anden halvleg - inden begge af førnævnte scoringer fandt sted - fik Kamil Wilczek fejlagtigt annulleret et pletskud grundet en offside-dom.

På den led kan Brøndby med rette føle sig snydt, men dommer Michael Tykgaard var ikke ene mand om at stjæle hovedrollen i det intense opgør. Så langtfra.

Den debuterende OB-keeper Oliver Christensen leverede flere store redninger i sin første Superliga-optræden.

Han viste flere gange prøver på flotte reflekser og var vågen i forhold til forudseenhed.

Lige med undsætning af en enkelt episode, hvor kommunikationen glippede mellem teenage-debutanten og holdkammeraten Jeppe Tverskov.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den debuterende OB-målmand Oliver Christensen stod en flot kamp. Foto: Jonas Olufson
Den debuterende OB-målmand Oliver Christensen stod en flot kamp. Foto: Jonas Olufson
 

En tilbagelægning fra Janus Drachmann endte derfor uden adresse, og så kunne Kamil Wilczek kapre bolden tæt ved mål.

Men den ellers skarpe polak viste sig for sjælden gangs skyld sig ikke fra sin sikre side her.

Brøndby-topscoreren havde i det hele taget en uheldig aften, men i modsatte ende kunne hjemmeholdet til gengæld glæde sig over, at keeper Marvin Schwäbe ligesom sin modpart i OB-målet stod for flere flotte redninger.

Værternes sidste skanse har været udskældt i sæsonstarten, men der bør være sat plusser i tyskerens bog efter indsatsen mandag aften.

Men en enkelt scoring imod var nok til at spolere Schwäbes succes i kollektiv forstand.

Weekendens øvrige resultater på Superliga-kuponen havde ellers sørget for, at der bare skulle en enkelt sejr til for at ramme den ekstra million i tv-puljen for Brøndbys vedkommende.

Midtvejs i første halvleg viste Schwäbe sit værd for første gang, da han kom hurtigt ud af sit mål og med en fodparade blokerede et resolut forsøg fra Baskhim Kadrii.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kamil Wilczek fik fejlagtigt annulleret en scoring for offside. Foto: Jonas Olufson
Kamil Wilczek fik fejlagtigt annulleret en scoring for offside. Foto: Jonas Olufson
 

Brøndby-målmanden var igen på sin plads kort før pausen, da han diskede op med en ny fornem redning.

Denne gang var det Ryan Johnson Laursen, som forsøgte sig med hovedstød, men Schwäbe viftede bolden væk med fingerspidserne.

I den modsatte ende var der ikke mange store chancer i første halvdel af kampen. Og det, der kom, tog den debuterende OB-keeper, Oliver Christensen, sig sikkert af.

 Gæsternes bedste mand skulle igen komme i fokus i anden halvleg. Nok engang for sine redninger og indgreb - og så lige den enkelte svipser, som altså ikke endte med at få konsekvenser.

Det gør slutresultatet heller ikke i særlig stor grad på stillingen. Ingen af de to hold flytter sig i tabellen, og halvvejs i grundspillet må Brøndby derfor sande, at holdet er placeret uden for top-6.

Mandagens værter indtager 7. pladsen, mens OB er nummer 11.

1. division - 22. okt. 2018 - kl. 21:18 Bille anholdt: Klubben vil have ham ud af vagten

Nicki Bille blev anholdt mandag middag i København, oplyser flere kilder til Ekstra Bladet. Foto: Christer Holte Sport - 22. okt. 2018 - kl. 18:59 Nicki Bille anholdt

Glen Riddersholm skal vænne sig til jakkesættet - overtager Mogens Kroghs job i Vendsyssel FF. Foto: Gregers Tycho Vendsyssel FF - 22. okt. 2018 - kl. 13:45 Superliga-bombe: Vraget mestertræner lander nyt job

1 af 25 Foto: Jonas Olufson
2 af 25 Foto: Jonas Olufson
3 af 25 Foto: Jonas Olufson
4 af 25 Foto: Jonas Olufson
5 af 25 Foto: Jonas Olufson
6 af 25 Foto: Jonas Olufson
7 af 25 Foto: Jonas Olufson
8 af 25 Foto: Jonas Olufson
9 af 25 Foto: Jonas Olufson
10 af 25 Foto: Jonas Olufson
11 af 25 Foto: Jonas Olufson
12 af 25 Foto: Jonas Olufson
13 af 25 Foto: Jonas Olufson
14 af 25 Foto: Jonas Olufson
15 af 25 Foto: Jonas Olufson
16 af 25 Foto: Jonas Olufson
17 af 25 Foto: Jonas Olufson
18 af 25 Foto: Jonas Olufson
19 af 25 Foto: Jonas Olufson
20 af 25 Foto: Jonas Olufson
21 af 25 Foto: Jonas Olufson
22 af 25 Foto: Jonas Olufson
23 af 25 Foto: Jonas Olufson
24 af 25 Foto: Jonas Olufson
25 af 25 Brøndby og Kamil Wilczek kunne med rette føle sig snydt efter den fejldom, der kostede dem den første scoring. Foto: Jens Dresling
392 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere