Husk, at du kan se kampe fra den spanske pokalturnering, Copa del Rey, lige HER.
Han var en af de vigtigste spillere på Brøndbys mandskab i efteråret, men i lørdags kunne klubben fra den københavnske vestegn afsløre, at man havde solgt Dominik Kaiser til Hannover 96, der gør sig i den næstbedste tyske række, 2. Bundesliga.
Artiklen fortsætter under billedet...
Til sin nye klubs hjemmeside fortæller Kaiser, at skiftet til Hannover 96 kom relativt pludseligt, men som en naturlig reaktion på hans kontraktsituation i Brøndby - og med god hjælp fra netop Rangnick.
- Kontakten kom gennem træneren, som spurgte, hvad mine planer var. Fordi min kontrakt i Brøndby udløb til sommer, var jeg begyndt at tænke på, hvad der nu skulle ske. For nogle uger siden havde jeg ingen planer om at skifte denne vinter, siger Kaiser og uddyber:
- Men jeg havde en god samtale med træneren, og jeg kunne fra start se mig selv blive en del af dette hold og vende tilbage til Tyskland til et attraktivt hold i den næstbedste række. Det er derfor, jeg valgte Hannover 96, og jeg er meget glad for det.
Dominik Kaiser fortæller videre, at han er blevet taget godt imod af sine nye holdkammerater, og at han håber at kunne vise de samme gode takter som for Brøndby i efteråret, hvor det blev til otte mål og to oplæg i Superligaen for midtbanespilleren.
Husk, at du kan se alle kampe fra den spanske pokalturnering, Copa del Rey, lige HER.
Anklager Real Madrid-stjerne for skudattentat
Millioner til Brøndby: Så meget får de for Kaiser
Her er Brøndbys fem største udfordringer
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.