- Spillerne var udtryksløse og helt tomme i blikket

Siden Brøndby mistede mesterskabet i sidste sæson, er luften langsomt gået ud af Alexander Zornigers projekt, mener Mark Strudal. I modgang var ledelsesstilen for kompromisløs

Vores mand i Brøndby og sportschef Allan Olsen i studiet sætter ord på den pludselige fyring af Alexander Zorniger. Producer: Martin Lorentsen

- Fyringen af Zorniger er en naturlig konsekvens af det, vi har set i den seneste tid. Siden Brøndby sidste år mistede mesterskabet, er det langsomt gået ned ad bakke.

Sådan siger Mark Strudal til Ekstra Bladet, i minutterne efter at Brøndby har meddelt, at cheftræneren Alexander Zorniger nu er fortid som træner for de blå-gule Superliga-spillere.

Fodboldeksperten og den tidligere Brøndby-assistent begrunder fyringen i det clash, der har været mellem den tyske træners autoritære ledelsesstil og spillertruppen.

- Zorniger vendte op og ned på klubben. Det gav et frisk pust til Brøndby, hvor der blev lagt på det presspil, som også kendetegnede klubben, da jeg spillede der under Ebbe Skovdahl.

- Den facet er blevet løftet, men på den anden side har ledelsestilen og det at videregive sin fodboldfilosofi haltet.

- Zorniger har været dikterende og autoritær. Han har ikke været lyttende, og så er det svært at få andre med.

Så længe der er succes ...
Tyskeren kom til klubben og fik sølvmedaljer i første hug – men i foråret 2018 tegnede det så godt på Vestegnen, at der var udsigt til The Double. Efter pokaltriumfen gik det imidlertid helt galt i Superligaen, og da guldet nærmest var sikret i Horsens, brød Brøndby totalt sammen, og så nappede FC Midtjylland de fineste medaljer.

- Så længe der er succes, så retter folk ind, men når det så ikke lykkes, så ryger trykket langsomt ud, og det er det, der er sket. Zornigers tillid er sat på prøve som konsekvens af en kompromisløs og ultimativ ledelses-stil, siger den tidligere Brøndby-topscorer.

Mark Studal har været i Brøndby samtidig med Alexander Zorniger. Foto: Christer Holte
Mark Studal har været i Brøndby samtidig med Alexander Zorniger. Foto: Christer Holte
 

Fodboldeksperten peger på, at holdet har været en skygge af sig selv i forårets to kampe, hvor det blev til 3-3 i FC Nordsjælland og et 2-1-nederlag til Esbjerg.

- Brøndby spiller slet ikke det spil med pres og mange afslutninger. Det har vi ikke set. Som jeg talte det, var der kun ni afslutninger mod Esbjerg. Godt nok er Wilczek ude, men én mand gør det ikke. Spillerne var udtryksløse og helt tomme i blikket og så ud, som om de ikke anede deres levende råd. Hele holdet har mistet tilliden til træneren, og så skal klubben prøve noget nyt, siger Mark Strudal.

Ny træner skal være åben
Han peger på, at den kommende træner skal holde fast i klubbens værdier med at holde fast i presspillet. Ifølge Mark Strudal skal den kommende træner bygge lidt mere på det offensive spil.

- Det skal være en træner, der har en bredere og mere åben ledelsestil, så folk kan være med til at præge projektet. Desuden skal den kommende træner være bedre til at få klubbens egne talenter udviklet. Det er det, fansene vil se. Zorniger har ikke rigtig villet danske spillere, og det duer ikke i en klub, der betaler et tocifret beløb til masterclass.

Superligaen - 18. feb. 2019 - kl. 10:16 Brøndby fyrer Zorniger

Se også: Brøndby udstillet! Esbjerg rykker forbi i tabellen

39 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere