Sporene skræmmer i Brøndby: Uklar fremtid for stor profil

Teemu Pukki forlod Brøndby gratis i sommer – nu kan Kamil Wilczek følge i fodsporet på ham 

Kamil Wilczek vil ikke tale med den danske presse om sin Brøndby-fremtid. - Det er en sag mellem mig og klubben, siger han via en pressemedarbejder i Brøndby. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
Kamil Wilczek vil ikke tale med den danske presse om sin Brøndby-fremtid. - Det er en sag mellem mig og klubben, siger han via en pressemedarbejder i Brøndby. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Lørdag blev Kamil Wilczek kåret som Årets Spiller i Brøndby.

Et naturligt og logisk valg af en angriber, der står noteret for imponerende 32 mål for Brøndby i kalenderåret.

Om ét halvt år kan han forlade Brøndby kvit og frit, fordi aftalen står til udløb efter sæsonen.

Kamil Wilczek har scoret så mange mål i 2018, at han næsten er på samme scoringsniveau med stjernespillere som Lionel Messi, Cristiano Ronaldo, Mohamed Salah, Robert Lewandowski og Luis Suarez for kalenderåret.

Men sporene skræmmer på Vestegnen. Indenfor blot ét år kan to markante angribere have forladt klubben gratis.

Kamil Wilczek scorede ikke mod Hobro, men han har nettet 32 gange i år. Det store spørgsmål er om han forsvinder gratis fra Vestegnen til sommer. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
Kamil Wilczek scorede ikke mod Hobro, men han har nettet 32 gange i år. Det store spørgsmål er om han forsvinder gratis fra Vestegnen til sommer. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
 

Naturligt løft for Pukki
Teemu Pukki gjorde det i sommer. Finnen har lige nu kæmpe succes for Norwich, topholdet i Championship. Han er topscorer med 11 sæsontræffere og har stor personlig succes.

- Det var naturligt for Teemu Pukki i en alder af 28 år at gå efter et internationalt løft økonomisk, som Brøndby ikke kunne matche, erkender sportsdirektør Troels Bech og tilføjer så:

- Det vil også være naturligt for andre af vores spillere.

Mener du Kamil Wilczek er en af dem?

- Jeg kan ikke sige, hvad Kamils førsteprioritet er. Men det er naturligt at gøre spillere klar til større ligaer, når de spiller i Superligaen.

- Når det er sagt, så vil vi meget gerne forlænge kontrakten med Kamil Wilczek, fastslår Troels Bech.

Han er sikker på, at der er stor interesse fra andre klubber for den polske måltyv. Og om mindre end én måned må han forhandle kvit og frit med hvem han har lyst til.

- Jeg synes det er panseragtigt, hvis du siger til en spiller, han ikke kan spille, hvis han et halvt år før udløb ikke forlænger sin kontrakt.

Det store dilemma
- Enten skal han skydes af sted med et sportsligt tab alternativt skal vi gøre som det skete med Pukki, hvor vi afviste interessen, fordi vi kunne nå et stort resultat.

- Lige nu har vi et efterslæb, fordi vi ikke er i benhård konkurrence om mesterskabet. Men vi har en spiller, der laver mange mål for Brøndby. Så selvfølgelig ser vi gerne han fortsætter hos os. Men jeg ved også, vi er i skarp konkurrence med mange, siger Troels Bech om angriberen, der til januar fylder 31 år.

Han kalder Wilczek for angriberen, der har scoret de billigste mål i hans sportsdirektør-tid for Brøndby. Det gør han, fordi Brøndby blot betalte 1,7 mio. kr., da polakken blev hentet fra bænken i italienske Carpi i foråret 2016.

Kamil Wilczek ønsker ikke at tale med den danske presse. Men via en pressemedarbejder i Brøndby, siger han om sin fremtid:

- Det er en diskussion mellem mig og Brøndby. Derudover har jeg ingen kommentarer til min kontraktsituation, fastslår polakken.

Kæmpe ændring officiel: UEFA etablerer ny klubturnering

Historisk opstilling: Seks på stribe til Brøndby

Jubel på Vestegnen: Tocifret millionbeløb på vej til Brøndby

 

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind