Da Brøndby og FC København mødtes i den første pokalsemifinale forrige onsdag i Parken, spillede gæsterne en rigtig god 1. halvleg, hvor de i perioder var spilstyrende. Det håber Brøndby-anfører Thomas Kahlenberg selvfølgelig kan gentage sig, når de to rivaler mødes i Superliga-sammenhæng i Parken på søndag og derefter i returkampen i pokalturneringen onsdag aften i Brøndby.
For rent opstillingsmæssigt har Brøndby en fordel centralt på banen, hvor han også selv opererer.
Brøndby bekræfter: Forhandler om marketings-rettighederne
- Hvis vi har god nok kvalitet på bolden, er det svært for dem at presse og komme aggressivt på os, når vi har så stort et overtal centralt, siger Thomas Kahlenberg til Tipsbladet om Brøndbys tre-mands midtbane, der ofte suppleres af David Boysen, der trækker ind i banen, mens FC København som udgangspunkt kun har Thomas Delaney og William Kvist i maskinrummet.
Men den tese tror FCK-manager Ståle Solbakken ikke på.
- Den måde at debattere fodbold på var jeg færdig med for 15 år siden. Hvis vi trækker kanterne ind og trækker en forward ned, er vi så fem mod tre? Sådan tænker vi ikke fodbold i FCK. Vi tænker i helheden, vi tæller ikke spillere.
- Hvis jeg nu spillede med en diamant på midten mod Brøndby, og vi så er en mand i overtal, vinder vi så uden videre? Det er en meget traditionel, gammel dansk måde at tænke fodbold på. Punktum finale, siger Ståle Solbakken, der til gengæld er enig i, at Kahlenberg spiller en vigtig rolle på Brøndby-holdet, og at han derfor også er en nøglespiller, som FCK gerne vil lukke ned for.
- Ja, det er han. Han er en god spiller, som er god til at finde åbne rum på banen. Selv om han i sin udgangsposition spiller hængende på midtbanen, så kan han sagtens finde de rum andre steder også. Så ham har jeg stor respekt for, både som spiller og som person. Han er en god fodboldspiller og en fin person, siger ærkerivalens manager om en af modstanderne i de kommende opgør mellem Brøndby og FCK.
Men hvordan ser Thomas Kahlenberg på de kommende kampe mod Ståle Solbakkens mandskab, hvor står 5-0 sejren tilbage i 2005 på hans fodbold-cv, og hvorfor kan de tre dage med de to kampe blive helt fantastiske eller noget helt forfærdeligt?
Og hvorfor var hans hofteskade sidste år så slem, at den faktisk var karrieretruende?
Brøndby-profilers løn afsløret: En million lønkroner i spil til sommer
Læs meget mere i det store interview med Brøndby-anfører Thomas Kahlenberg.
I Tipsbladet fredag får du også:
- Et stort interview med FC Midtjylland-træner Jess Thorup, der fortæller, hvorfor han synes, at hans hold er godt på vej ud af krisen.
- Andet kapitel af den nye reportage-serie om, hvordan fodbolden i Kosovo er en del af kampen for selvstændighed.
- En reportage fra Gelsenkirchen, hvor Schalke 04's berømte akademi stadig leverer store profiler til Bundesliga-holdet.
- En snak med Stoke-målmand Jakob Haugaard om de første kampe i Premier League.
- Champions League-fokus på Laurent Blancs fejltrin med PSG.
… og meget mere godt fodboldstof
Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her.
Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver tirsdag og fredag i tre måneder for kun 125 kroner per måned.
Ståle Solbakken var som spiller død i syv minutter: Se indslaget her
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.