Store bonusser til Brøndby-direktører

Jesper Jørgensen, Troels Bech og Ole Palmå hævede i 2018 næsten ni mio. kr. som klubbens tre direktører - der er tale om en stigning på næsten tre mio. kr.

Direktørlønningerne steg markant i Brøndby i 2018. 

Fra 5,8 mio. kr. i 2017 til 8,75 mio. kr. i 2018.

Det skyldes en stigning i direktørlønningerne til Jesper Jørgensen og Troels Bech, men også det faktum, at Ole Palmå først begyndte i Brøndby 1. april 2017.

Før Ole Palmås ansættelse var nemlig kun Jesper Jørgensen og Troels Bech i direktionen.

Jesper Jørgensen fik i 2018 en årsløn på 3,5 mio. kr. inklusiv pension. Det er en stigning på 1,5 mio. kr. i forhold til 2017. Den markante stigning til klubbens direktør hænger sammen med den bonusordning, han har tilknyttet sin faste løn på 1,478 mio. kr.

I bonus fik han i 2018 1,759 mio. kr.

Troels Bech stoppede i Brøndby med udgangen af 2018. Han oplevede også en pæn lønstigning fra 2017 til 2018. Han gik fra en årsløn på 2,450 mio. kr. til 2,961 mio. kr.

Stigningen til sportsdirektøren var ligesom direktøren på bonussiden, fordi Brøndby kom ud af regnskabsåret med et plus på bundlinjen.

Brøndby har en ordning, hvor direktører kan opsiges med et varsel på 12 måneder. Den modsatte vej har direktørerne et varsel på seks måneder overfor klubben.

Kun honorar til formanden
Til gengæld er det sparsomt med honorarer til medlemmerne af klubbens bestyrelse.

Her er det kun klubbens formand, Jesper Møller, der modtager et fast honorar. Han får 300.000 kr. om året for at passe tjansen som klubbens ansigt udadtil.

I 2018 har klubbens storaktionær Jan Bech Andersen modtaget et vederlag på 75.000 kr. for ad-hoc opgaver, som det hedder i årsrapporten.

Med et budgetteret salg på 44 mio. kr. i forventede transferindtægter ligner det et sommersalg af Hany Mukhtar. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Barsk sommer i vente: Brøndby skal sælge spillere for 44 millioner

Salget af Christian Nørgaard til Fiorentina bidrog i sandhed positivt til, at Brøndby for første gang i 12 år fik et positivt resultat på bundlinjen. Foto: Lars Poulsen. Brøndby - 6. mar. 2019 - kl. 08:45 Overskud i Brøndby for første gang i 12 år

Se også: Presset hviler nu på Brøndby

Lykkes det for AaB at lande en aftale med Lucas Andersen kan det presse en AaB-legende som Rasmus Würtz ud. Foto: René Schütze Sport og Spil Superligaen Indefra: Skal træffe giftigt valg om drømmespiller

69 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere