Super-hattrick i Brøndby

Mikael Uhre og Simon Tibbling viste lovende takter, da Brøndby igen besejrede FC Nordsjælland

Se højdepunkterne her: Mikael Uhre scorede hattrick, da en velspillende Brøndby-offensiv kørte FC Nordsjælland over.

BRØNDBY (Ekstra Bladet): De unge talenter fra FC Nordsjælland er blevet Brøndbys favoritmodstander.

Nu er det efterhånden 11 kampe og mere end tre år siden, at FC Nordsjælland senest har besejret de blågule.

Torsdag aften foran 4925 tilskuere på Brøndby Stadion skulle hjemmeholdet reelt kun bruge 20 minutter til at afgøre opgøret om fjerdepladsen.

Tre gange Mikael Uhre samt Simon Tibbling var på pletten for hjemmeholdet i 4-0 sejren.

Kampen vil mest af alt blive husket for Mikael Uhres tre scoringer, Simon Tibblings flotte præstation samt Kasper Fiskers comeback efter næsten 11 måneders fravær på grund af en alvorlig korsbåndskade.

Kasper Fikser fik comeback efter 11 måneders fravær. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Fikser fik comeback efter 11 måneders fravær. Foto: Lars Poulsen.
 

Kontroversielt mål
Simon Tibbling spillede fra start for blot anden gang siden 11. august. Men har sprudlede, viste initiativ og spilleglæde.

Simon Tibbling bragte Brøndby i front. Andreas Bruus slog bolden i feltet, hvor Jesper Lindstrøm ved fjerneste stolpe sparkede på stolpen. I den konkrete situation stod Mikael Uhre faktisk i offside-position.

Uhre fik indflydelse på scoringen, fordi han opfangede bolden efter stolpeskuddet og serverede den for Tibbling, der scorede sit første sæsonmål.

Simon Tibbling var også med i scoringen til 2-0. Han modtog bolden på egen banehalvdel førte den frem og spillede til højre til en meget velspillende Andreas Bruus. Den omskolede angriber slog bolden ind i panden på Mikael Uhre, der dirigerede læderet i mål.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 11  Foto: Lars Poulsen
2 af 11  Foto: Lars Poulsen
3 af 11  Foto: Lars Poulsen
4 af 11  Foto: Lars Poulsen
5 af 11  Foto: Lars Poulsen
6 af 11  Foto: Lars Poulsen
7 af 11  Foto: Lars Poulsen
8 af 11  Foto: Lars Poulsen
9 af 11  Foto: Lars Poulsen
10 af 11  Foto: Lars Poulsen
11 af 11  Foto: Lars Poulsen
 

Efter pausen scorede Mikael Uhre to gange, da FCN-defensiven var totalt i opløsning. Faktisk burde Jesper Lindstrøm også have scoret.

På trods af fraværet af Simon Hedlund og Samuel Mraz var det tydeligvis et Brøndby-mandskab, der var opsatte på at revanchere sig oven på 0-2 nederlaget senest til AaB.

Simon Tibbling leverede en stor indsats. Han scorede og var med i endnu et mål. Foto: Lars Poulsen.
Simon Tibbling leverede en stor indsats. Han scorede og var med i endnu et mål. Foto: Lars Poulsen.
 

 

Brændte straffe
FC Nordsjælland havde givet Mohammed Kudus en kamppause. Og det virkede ikke som en klog beslutning på en dag, hvor FCN i perioder spillede pænt ude på banen, men var meget tamme, når de kom ind i feltet.

De fik dog en gylden chance for at reducere til 1-2, da Hjörtur Hermannsson nedlagde Martin Frese.

Men Marvin Schwäbe kastede sig til den rigtige side og afværgede forsøget fra Martin Frese.

95 kommentarer
Vis kommentarer