Tæt på røde lygter i Brøndby

Klubben fra Vestegnen forventer udsolgt til søndagens store derby. Brøndby har kun omkring 1500 billetter tilbage, mens FCK nu har solgt alle sine

Der bliver masser af fest på tribunerne på Brøndby Stadion, når Brøndby søndag tager imod FC København. Foto: Jens Dresling
Der bliver masser af fest på tribunerne på Brøndby Stadion, når Brøndby søndag tager imod FC København. Foto: Jens Dresling

Brøndby forventer at kunne hænge de røde lygter ud til søndagens derby mod FC København.

Onsdag middag var der blot omkring 1500 billetter tilbage til hjemmeholdets mange fans, og ifølge klubbens kommunikationschef, Christian Schultz, forventer man udsolgt på søndag.

FC København havde det vanskeligt på Brøndby Stadion i sidste sæson, hvor begge kampe blev tabt.

Dengang var Brøndby det bedste hold i hovedstadsområdet, men i denne sæson har FCK igen sat sig på den titel, og Brøndby Stadion er på ingen måde det fort, som det var i sidste sæson.

Sæsonens første derby i Parken endte med en 3-1-sejr til FCK. Foto: Jens Dresling
Sæsonens første derby i Parken endte med en 3-1-sejr til FCK. Foto: Jens Dresling
 

Alexzander Zornigers mandskab er målt på point Superligaens dårligste hjemmehold. Syv hjemmekampe har blot resulteret i seks point.

Søndag middag møder de gulklædte ligaens bedste udehold. FC København har i syv udekampe hentet 13 point.

Det må give FCK’erne tro på, at de igen kan få ram på ærkerivalen på Brøndby Stadion, og Ståle Solbakkens hold får i hvert fald pænt med støtte i fjendens hule.

Som en del af billetaftalen mellem de to klubber råder FC København over 2100 billetter til opgøret på Vestegnen.

Onsdag blev de sidste langet over disken i fanshoppen på Øster Allé, og FCK kan melde udsolgt.

Brøndby forventer, at kapaciteten til opgøret vil være et sted mellem 25.000 og 26.000.

Den normale kapacitet på Brøndby Stadion er omkring 28.000, men til derbyet er der en bufferzone mellem hjemmeholdets og udeholdets fans, hvilket koster en del pladser.

Selv om der bliver udsolgt, vil tilskuertallet næppe kommer over 25.000. Det skyldes, at der altid er billetter, der af den ene eller anden grund ikke bliver brugt.

Stor succes på banen, men uden for græsset har Brøndbys nye sportsdirektør været ramt af kræft, mens drømmevillaen blev solgt på grund af sønnens sjældne sygdom. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fra syg søn og testikelkræft til kæmpe-job i Brøndby

Paul Onuachu er på radaren i storklubben Porto. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen indefra: Han kan blive Superligaens næste 100 mio. spiller

Se også: Overrasket Tøfting: - Spændende valg

Se også: Slog ikke til i FC Midtjylland: Nu hyldes han som ligaens bedste

238 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere