Annonce:
Annonce:

Talenter flygter fra Brøndby

Otte af ti Brøndby-drenge fra den talentfulde U9-årgang har meldt sig ud af klubben som konsekvens af, at man nedlægger elitemiljøet for de største talenter

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Beslutningen om at nedlægge elitesatsningen for U9-U12-talenterne får store konsekvenser på den korte bane i Brøndby.

Otte af ti drenge fra ét af klubbens mest talentfulde kuld, U9-spillerne, har valgt at melde sig ud af Brøndby.

Fire rykker til FC Nordsjælland, tre rykker til Gentofte Fodbold Akademi og én skifter til FCK, hvor de efter sommerferien spiller på de respektive klubbers U10-mandskab.

Det sker som en direkte konsekvens af, at Brøndby bliver mere breddeorienteret for årgangene fra U9-U12 i fremtiden.

Nu bliver de talenter, der har været sammen i flere år, spredt for alle vinde, fordi klubben ikke længere kan opfylde rammerne for et elitemiljø for drengene.

Annonce:


- Det smerter virkelig mit store Brøndby-hjerte, at vi må flytte vores søn. Men det er for os ubegribeligt, at man ikke både kan have plads til elite og bredde blandt børnene i Brøndby, siger Jesper Larsen, der er far til en af drengene. Han har nu taget konsekvensen og har flyttet sin søn til FC Nordsjælland.

Han kritiserer stærkt processen i Brøndbys amatørafdeling, fordi den er foregået i det skjulte og ikke på et oplyst grundlag for de involverede.

- Jeg syne, at trænere, børn og vi forældre har fået en uanstændig behandling. Beslutningen kom for os som lyn for en klar himmel. Vi har slet ikke været involveret.

- Faktisk er vi slet ikke blevet orienteret undervejs. Først da vi selv henvendte os til klubben, fik vi klarhed over, hvilke planer klubben barslede med, siger Jesper Larsen, der også har skrevet et facebookopslag om problematikken.

Han mener ikke, at Brøndbys bestyrelse har de fornødne sportslige kompetencer til at træffe så vidtgående en beslutning.

- Jeg er virkelig stor Brøndby-fan, men må konstatere, at klubben sover fuldstændig i timen med den beslutning.

Annonce:

Anis Ben Slimane er en del af Brøndbys talentudvikling. Nu skifter en række unge Brøndby-talenter væk fra klubben, fordi den nedprioriterer elitemiljøet. Foto: Lars Poulsen.
Anis Ben Slimane er en del af Brøndbys talentudvikling. Nu skifter en række unge Brøndby-talenter væk fra klubben, fordi den nedprioriterer elitemiljøet. Foto: Lars Poulsen.

- Når man ser på talentudviklingen i både Belgien og Holland, hvor de er dygtige og satser intensivt på elitetalentarbejdet, går Brøndby nu den stik modsatte vej, påpeger Jesper Larsen og slår fast:

- Troen og forventningen i Brøndby er, at de her drenge bare vender retur, når de bliver U13-spillere og kommer i masterclassregi.

- Hvis de drenge får en god udviklingsplan og et godt miljø i de klubber, som de skifter til, hvorfor skulle de så tage tilbage til Brøndby om tre-fire år. Sådan var det i 1990’erne, men virkeligheden er en helt anden i dag, konstaterer Jesper Larsen.

Mads Hermansen var U16-landsholdskeeper, da han skiftede fra Næsby til Brøndby. Siden har han udviklet sig stærkt og ligner lige nu klubbens næste store frasalg. Foto: Lars Poulsen.
Mads Hermansen var U16-landsholdskeeper, da han skiftede fra Næsby til Brøndby. Siden har han udviklet sig stærkt og ligner lige nu klubbens næste store frasalg. Foto: Lars Poulsen.

Brøndbys U9-årgang har meget tidligt vist, at de er særlig talentfulde. De har fejet al modstand til side i Danmark og har reelt vundet alt på hjemlig grund. De har mødt de største udfordringer, når de har deltaget ved turneringer i udlandet. Specielt i Holland og Belgien.

Annonce:

Ekstra Bladet har også været i kontakt med den tidligere superligabomber Anders Jochumsen, der har en søn på Brøndbys talentfulde U9-mandskab. Han ønsker ikke at udtale sig om den tilspidsede situation i Brøndby, men oplyser, at det endnu ikke er besluttet, i hvilken klub hans dreng fortsætter karrieren.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Der er gang i svingdøren hos de danske klubber - Ekstra Bladet giver dig her transferplanerne for FC København, FC Midtjylland, Brøndby og AGF.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvordan kom Tour de France til Danmark? Ekstra Bladets nye Tour-podcast har besøg af Lars Løkke Rasmussen og Alex Pedersen til at fortælle, hvordan det lykkedes.

Lyt med herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: