Thomas Frank: Seks pladser i spil til startopstillingen

Brøndby-træner Thomas Frank fortæller, at spillerne kæmper om pladser i startopstillingen. Thomas Frank fortæller, at der er en fem - seks pladser at kæmpe om

Thomas Frank (Foto: EB)
Thomas Frank (Foto: EB)

Der kommer pres på fra start af foråret, for Brøndby IF er i øjeblikket nummer fire i Superligaen, og målsætningen hedder top tre i år. Og det bliver bestemt ikke mindre interessant af, at BIF har et svært startprogram på Superligaen.

Derfor er opstartsfasen til forårets kampe naturligvis vigtig, for cheftræner Thomas Frank skal gerne have sit hold og sin trup på plads, når BIF åbner foråret på udebane mod AaB.

Selv fortæller Thomas Frank, at han ser frem til de næste par måneder, og han glæder sig til at arbejde med spillerne og finde ud af, hvem der skal spille. Endnu har han ikke lagt sig fast på en startopstilling, selv om han selvfølgelig har nogle spillere, som er tæt på selvskrevet til holdet.

- Jeg har masser af tanker om, hvad der er godt på vores hold, men jeg har også lyst til at prøve nogle ting af i opstartsfasen. Noget af stammen er allerede på holdet, men der er stadig fem - seks pladser i spil. Det er der helt sikkert, siger Thomas Frank til tipsbladet.dk.

- Så jeg glæder mig meget til at komme i dybden med tingene og få ro til at arbejde med nogle af de spillere, der kom til os sent i sommer, fordi det giver muligheden for at prøve nogle forskellige konstellationer af.

- Det kan være ved at teste spillere på forskellige positioner, og det kan være ved at lege lidt med preshøjden. Det kan være ved at arbejde med omstillinger, forskellige kant-typer og trekanten på midtbanen.

Se også: Kritiseret Brøndby'er: Noget kritik berettiget

Se også: Bænket Brøndby-svensker: Svært at finde ny klub

Foråret starter som sagt hårdt for Brøndby IF, som tager hul med et opgør ude mod AaB, FC Midtjylland på hjemmebane, SønderjyskE i pokalen, FCK ude og OB hjemme. Men Thomas Frank vil ikke se negativt på det svære startprogram.

- Vi har en fed start - jeg synes, det er en fantastisk start på sæsonen. AaB ude er et meget, meget svært sted at spille, men vi skal tage udfordringen i stiv arm. Jeg synes, det er fedt, og vi er helt sikkert klar til at flyve den 22. februar, det er der ingen tvivl om, siger Thomas Frank.

Cheftræneren fortæller videre, at han er i løbende dialog med sportsdirektør Per Rud om truppen. De to vil gerne slanke truppen, og det er et krav, at truppen bliver slanket, hvis der skal en spiller eller to ind.

Se også: Ét punkt skiller Makienok fra skifte

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere