Tidligere Brøndby-spillers søn træner med Man United

Den tidligere Brøndby-spiller Joseph Elangas søn imponerer i selveste Manchester United

Joseph Elanga har givet gode gener videre til sin søn, Anthony Elanga, der træner med Manchester Uniteds A-trup. Her ses han i duel med Jesper Grønkjær. Foto: Jens Dreisling
Joseph Elanga har givet gode gener videre til sin søn, Anthony Elanga, der træner med Manchester Uniteds A-trup. Her ses han i duel med Jesper Grønkjær. Foto: Jens Dreisling

I 2006 hentede Michael Laudrup venstrebacken Joseph Elanga til Brøndby IF, men han blev aldrig det store hit på Vestegnen. Elanga spillede blot 16 kampe for Brøndby, inden han blev udlejet til AC Horsens og senere ekspederet videre til Malmö FF.

Joseph Elanga har dog tilsyneladende givet nogle rigtig gode fodboldgener videre til sin søn Anthony Elanga. Den 17-årige offensivspiller er tilknyttet selveste Manchester United, og i denne sæson har han scoret seks mål i syv U18 Premier League-kampe.

I Manchester United tror man så meget på Anthony Elanga, at han på det seneste har trænet med førsteholdstruppen. Dermed har han altså løbet side om side med stjerner som Paul Pogba, David De Gea og Marcus Rashford.

Det er noget, der gør farmand stolt.

- Det er altid positivt at træne med førsteholdet. Han har haft en rigtig fin sæson, så nu skal han bare fortsætte med at udvikle sig og vise sig frem. Han skal føle sig klar i kroppen, i hovedet og i sjælen. Jeg siger bare til ham, at han skal være sig selv og yde sit bedste. Så kommer belønningen, siger 40-årige Joseph Elanga til Fotbollskanalen.

Den tidligere Brøndby-spiller fastslår, at sønnike er mere talentfuld, end han selv var.

- Ja, det er han, siger Elanga med et grin og tilføjer:

- Han har været i Manchester United i seks år og har udviklet sig rigtig meget. Hvis man spørger alle trænere, han har haft, vil de sige, at han har tilpasset sig alle niveauer og løst sine opgaver. Han har samme passion som sin far for fodbold, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Lige nu handler det om at nyde det og præstere.

Anthony Elanga fik seks minutter for Manchester United i UEFA Youth League-opgøret mod FC Midtjylland i sidste sæson. FCM vandt opgøret 3-1.

Mauricio Pochettino blev tirsdag fyret af bestyrelsesformand Daniel Levy. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix Premier League - 22. nov. 2019 - kl. 08:29 Billeder afslører: Sådan sagde Eriksens chef farvel
Klavs Bruun Jørgensen har fået lidt ekstra at tænke over. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 22. nov. 2019 - kl. 10:18 Dårlig dansk VM-optakt: Spillere blev syge på flyet
Se også: I dag afgøres Danmarks EM-skæbne

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere