Tidligere mester tilbage i Brøndby

Martin Retov er igen på lønningslisten i Brøndby IF

Martin Retov er tilbage i Brøndby. (Foto: Andreas Szlavik)
Martin Retov er tilbage i Brøndby. (Foto: Andreas Szlavik)

Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander er pt. de eneste i Brøndbys trup, der har prøvet at vinde det danske mesterskab med de gulblå.

Det er de også efter dagens ansættelse på Vestegnen, men nu kan trioen dog se frem til at hilse på en af spillerne fra Brøndbys seneste guldhold fra 2005.

Se også: Ny BIF-bomber husker intet efter uhyggeligt uheld

Onsdag meddeler Brøndby nemlig at klubben har ansat den pensionerede midtbanemand Martin Retov, der tilbage i 2005 var med til at hjemføre 'The Double'.

Det bliver dog ikke som spiller, at 35-årige Retov skal bidrage i Brøndby.

I stedet skal han være assistenttræner for Frank Hjortebjerg på U17-holdet i Brøndby Masterclass.

- Det tog ikke mange sekunder at takke ja, siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Vi har talt om det løst og fast den seneste måneds tid, fordi vi som familie er på vej tilbage til Sjælland, efter min tid i AC Horsens og nu som træner omkring U17 og U19 i AGF.

Se også: Derfor vinder Sønderjyske medaljer - og derfor gør BIF ikke

- Jeg havde en fantastisk tid i Brøndby IF som spiller, og jeg har altid fulgt med fra sidelinjen, uanset om det var fra Tyskland, Horsens eller som træner i AGF – så det passer perfekt at komme tilbage, siger Martin Retov, der glæder sig til at vende 'hjem'.

- Brøndby IF har betydet rigtig meget for mig, og kan jeg ved at give noget af mig selv til de fantastiske talenter, der er i klubben, så er jeg glad.

- Jeg glæder mig meget. De ting, jeg kan fortælle og lære fra mig, kommer fra en, der har været i spillernes situation. Noget af det vigtige at arbejde med, er det mentale, hvis man vil spille Superliga-fodbold – og specielt hvis man vil spille Superliga-fodbold i Brøndby IF.

Martin Retov får første arbejdsdag i Brøndby Masterclass den 1. juli 2016.

Se også: Brøndbys polske redningsplanke - min store forløsning

44 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere