To gode Brøndby-nyheder før testkamp

Ingen af Brøndby IF's spillere og trænere er smittet med coronavirus. Det viser resultaterne fra gårsdagens prøver. Til gengæld er Joel Kabongo i kamptruppen til en testkamp senere i dag

Kabongo har været igennem en lang genoptræning. Foto: Jens Dresling
Kabongo har været igennem en lang genoptræning. Foto: Jens Dresling

Tirsdag og onsdag var de fleste af klubberne i Superligaen til coronatest, og nu har den første meldt ud, hvad prøverne viste. Det er Brøndby IF, der på klubbens hjemmeside fortæller, at alle tests var negative.

Dermed kan fodbolddirektør Carsten V. Jensen glæde sig over, at ingen af spillerne eller trænerne i klubben er smittet og dermed ville være nødt til at isolere sig.

- Som en del af protokollen for, at vi nu kan genoptage 3F Superligaen og spille kampe igen, blev vores spillertrup og trænerstab testet for COVID-19 i går. I dag har vi fået svarene, og som forventet er ingen smittet, men det er vigtigt, at vi fortsat opretholder protokollerne i vores dagligdag.

- Fodboldspillere er professionelle idrætsudøvere og var i forvejen vant til en meget struktureret og disciplineret hverdag, så vi har oplevet, at spillerne har været rigtig gode til at tage de nye retningslinjer til sig, så det nu er en mere eller mindre naturlig del af hverdagen, siger Carsten V. Jensen.

Resultaterne betyder, at alle spillere og trænere får lov til at stille op i testkampen mod Lyngby Boldklub klokken 18 torsdag aften.

Netop den kamp har Brøndby udsendt truppen til, og den byder på en god nyhed. Joel Kabongo, der ikke har været i kamp siden april 2019, er udtaget. Til gengæld er Kasper Fisker og Tobias Børkeeiet fortsat skadet.

Hele truppen ser ud som følger.

1. Marvin Schwäbe
16. Michael Tørnes
30. Mads Hermansen
2. Jens Martin Gammelby
3. Anthony Jung
4. Sigurd Rosted
5. Andreas Maxsø
6. Hjörtur Hermannsson
9. Samuel Mraz
11. Mikael Uhre
12. Simon Tibbling
14. Kevin Mensah
17. Andreas Bruus
18. Jesper Lindstrøm
19. Morten Frendrup
21. Lasse Vigen
22. Josip Radosevic
24. Joel Kabongo
25. Anis Slimane
27. Simon Hedlund
28. Anton Skipper
29. Peter Bjur
34. Andreas Pyndt
35. Jacob Rasmussen
37. Emil Staugaard

Ekstra Bladet dækker i øvrigt træningskampen LIVE i tekst i aften kl. 18

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er i færd med at skære Brøndby-truppen til. Der skal spares lønkroner, og øvelsen er gået godt i årets første kvartal. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndby skærer til - flere penge på vej

Kabongo er en rigtig Brøndby-dreng! Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndbys nye stjerne: Drengen fra Vestegnen  

63 kommentarer
Vis kommentarer