Tøfting: Behold ham!

- Hvis ikke Brøndby til vinter kan få mindst ti mio. kr. for Mikael Uhre, skal de beholde ham sæsonen ud, fordi han har større værdi for holdet her og nu, mener Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting

Mikael Uhre har nu scoret ti mål i 15 kampe. Brøndby skal holde på ham frem til næste sommer og lade ham gå billigt, mener Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting. Foto: Claus Bonnerup.
Mikael Uhre har nu scoret ti mål i 15 kampe. Brøndby skal holde på ham frem til næste sommer og lade ham gå billigt, mener Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting. Foto: Claus Bonnerup.

Mikael Uhre spiller på lånt tid i Brøndby!

Med kontraktudløb næste år til vinter og uden aktuelle forhandlinger om en forlængelse ligger det i kortene, at Superligaens topscorer skal prøve en større udfordring. Men spørgsmålet er, hvornår Brøndby skal slippe ham.

- Hvis Brøndby sælger ham i vinterpausen for 10 mio. kr., så har de meget svært ved at finde en kvalificeret erstatning for de penge.

- Ja, jeg vil sige, at det er umuligt, fordi de skal have en spiller, der træder direkte ind på holdet og har samme scoringsfrekvens som Uhre, siger Stig Tøfting og uddyber:

Brøndby-spillerne jubler efter Mikael Uhres flotte 2-1 scoring søndag mod FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Brøndby-spillerne jubler efter Mikael Uhres flotte 2-1 scoring søndag mod FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

- Lige nu repræsenterer Uhre en langt større værdi for Brøndby. Derfor vil det give langt mere mening for Brøndby at beholde ham sæsonen ud, og så give ham lov at rejse for et beskedent beløb på tre-fire mio. kr. næste sommer, vurderer han.

Mikael Uhre har haft et forrygende 2021. Han er nu oppe på 22 træffere i kalenderåret og har vist sig som en stabil målscorer med høj effektivitet.

25. juli skrev Stig Tøfting i en klumme i Ekstra Bladet under overskriften: Hvad fanden foregår der, Brøndby!

Det var en meget kritisk klumme om Brøndbys manglende handlekraft på spillermarkedet og en skarp kritik af fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

25. juli troede Stig Tøfting ikke, at Mikael Uhre ville score et tocifret antal mål i sæsonen. Søndag scorede han to og ramte ti scoringer allerede efter 16. spillerunde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
25. juli troede Stig Tøfting ikke, at Mikael Uhre ville score et tocifret antal mål i sæsonen. Søndag scorede han to og ramte ti scoringer allerede efter 16. spillerunde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

I samme forbindelse stod Tøfting klar til at vædde en flaske rødvin med alle om Mikael Uhre ikke ville nå et tocifret antal scoringer i sæsonen.

Med to mål mod FC Midtjylland nåede Uhre ti mål for sæsonen allerede i 16. spillerunde.

- Man skal se min klumme i lyset af den situation Brøndby befandt sig i på daværende tidspunkt.

- Da jeg skrev klummen, havde Brøndby hentet to mand i Lyngby (Thomas Mikkelsen, Jens Martin Gammelby, hjem fra leje), to mand i Hobro (Christian Cappis, Anton Skipper, hjem fra leje) samt Youcef Salech i HIK.

Mikael Uhre har nu scoret 22 mål i løbet af 2021. Foto: Lars Poulsen.
Mikael Uhre har nu scoret 22 mål i løbet af 2021. Foto: Lars Poulsen.

- Derfor troede jeg ikke med de få forstærkninger, at Uhre ville få en stor sæson, siger Stig Tøfting og slår fast:

- Men jeg har den dybeste respekt og er imponeret over, hvor stærkt han har leveret. Det viser, at med hårdt og dedikeret arbejde, når man langt, pointerer Stig Tøfting.

Anfører Andreas Maxsø kan også være på vej væk i vinterens vindue, men det er ikke så bekymrende, fordi Brøndby har fået stærke kræfter ind hen over sommeren, vurderer fodboldeksperten.

- Brøndby har med Heggheim fået en spiller ind, som de kan bygge fremtiden på. Og så har tilgangen af Tshiembe også styrket dem i det centrale forsvar.

- Derfor vil et salg af Maxsø ikke være alarmerende for Brøndby på nuværende tidspunkt, selv om han naturligvis er en markant profil på holdet.

- Et salg af Uhre vil være et langt større problem, påpeger Stig Tøfting.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ugens optur: Brøndby!

Fem sejre i træk og Superligaens klart bedst mandskab set over de seneste 11 spillerunder.

Det er imponerende at tage til Herning og besejre guldfavoritterne. De kan spille sig ind i guldkampen, hvis de fastholder formen.

Ugens nedtur: FC København!

De smed sejren til sidst mod AGF. Det var anden gang på kort tid, hvor de smed point på hjemmebane. Én sejr i de seneste seks kampe er ikke ligefrem mesterklasse.

Mikael Uhre runder tocifret antal Superliga-mål som den første i sæsonen - Se alle Brøndby-bomberens scoringer her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær