Trods besøg: Landsholdsspiller afviser Brøndby

Ifølge svenske Kvällsposten er Oscar Lewicki ikke interesseret i at komme til Brøndby IF

Ifølge svenske Kvällsposten er Oscar Lewicki ikke interesseret i at komme til Brøndby IF.

Brøndby IF har mange dygtige midtbanespillere som Christian Nørgaard, Simon Tibbling, Besar Halimi, Lasse Vigen Christensen og Kasper Fisker, men det handler hele tiden om at kigge frem og forsøge at gøre holdet bedre. Også på positioner, hvor man er stærkest.

SE TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN, HVOR NØRGAARD FORTÆLLER OM TIDSPUNKT FOR BRØNDBY-EXIT

Og Troels Bech kan meget vel være interesseret i at styrke midtbanen, om ikke andet fordi der er muligt, at klubben mister en profil eller to på midtbanen til sommer, for eksempel Christian Nørgaard.

Blandt emnerne, der har været kædet til Brøndby denne vinter, er kontraktfrie Oscar Lewicki. Svenskeren, der er på landsholdet, er 25 år og på vej ind i sin bedste fodboldalder, og Brøndby har således forsøgt at lokke det tidligere Bayern München-talent til Vestegnen.

Lewicki har været på besøg i Brøndby, men det har angiveligt ikke været nok til at overbevise Lewicki, for ifølge svenske Kvällsposten er Oscar Lewicki ikke interesseret i at komme til Brøndby. Dermed lader han til at være ude af billedet for den danske klub.

Artiklen fortsætter under billederne:

Malmö håber nu alligevel at forlænge med Oscar Lewicki. Foto: Bildbyraan Photo Agency
Malmö håber nu alligevel at forlænge med Oscar Lewicki. Foto: Bildbyraan Photo Agency

Den svenske landsholdsspiller Oscar Lewicki har været på besøg i Brøndby, men vil ifølge svensk avis ikke til klubben. Foto: AP
Den svenske landsholdsspiller Oscar Lewicki har været på besøg i Brøndby, men vil ifølge svensk avis ikke til klubben. Foto: AP
 

Lewickis  kontrakt med Malmö udløber om et par uger, og han har udtalt, at han gerne vil til udlandet, mens Malmö FF stadig håber på at forlænge med midtbanespilleren.

Kvällsposten skriver også, at interessen fra polske Legia, der blev skrevet om tidligere mandag, heller ikke er gengældt fra Lewickis side. Svenskeren, der også har polsk statsborgerskab, er ikke interesseret i klubben. Ligesom med Brøndby har Lewicki været på besøg i den polske klub.

Se også: Medie: Brøndby lurer på landsholds-duo

Det er disse svenske spillere, der skal forsøge at ødelægge den danske EM-drøm (Foto: Gunnar Ask/All Over Press) Sport og Spil Svensker deler ud af hemmeligheder: Her er mit hold

36 kommentarer
Vis kommentarer