Trofæer og babylykke: - Derfor valgte jeg Brøndby

Nyindkøbet Simon Hedlund var ikke i tvivl, da Brøndby i januar lokkede svenskeren med et kontrakttilbud

Simon Hedlund valgte Brøndby IF både af sportslige og private årsager. Foto: Lars Poulsen
Simon Hedlund valgte Brøndby IF både af sportslige og private årsager. Foto: Lars Poulsen

DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER (Ekstra Bladet): Simon Hedlund ligner allerede en fisk i vandet, når han løber rundt i den bagende januar-sol i Dubai og træner pasningsøvelser og løbemønstre med resten af Brøndby-truppen.

Brøndbys svenske nyindkøb har ellers ikke spillet meget fodbold i sin forhenværende klub, 2. Bundesligaklubben Union Berlin. Blot 481 minutter er det blevet til siden sommerpausen.

Se også: Nu handler Brøndby: Henter offensivt es i tysk fodbold

Derfor var svenskeren ikke i tvivl, da Brøndby igen denne vinter havde snøren ude i den tyske hovedstad.

- Jeg kunne mærke, Brøndby virkelig ville have mig. Klubben var allerede interesseret i sommer, men der var min situation i Berlin en anden, og jeg var stamspiller. Men da Brøndby vendte tilbage i januar, var jeg aldrig i tvivl, siger Simon Hedlund og fortsætter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Simon Hedlund knokler på under Brøndbys træningslejr i Dubai. Foto: Lars Poulsen
Simon Hedlund knokler på under Brøndbys træningslejr i Dubai. Foto: Lars Poulsen

- Jeg kunne være blevet i Tyskland, hvor jeg havde et andet tilbud fra Ingolstadt. Men Brøndby er en stor klub i Skandinavien, som kæmper med om pokaler og Europa Cup-pladser. Det ville jeg gerne prøve igen, lyder det fra Simon Hedlund i hotellobbyen på Ja Jebel Ali, som Brøndby igen bor på under træningsopholdet i Dubai - i øvrigt for sidste gang.

Denne dag i Dubai har Brøndby hele tre træningspas på de frodige græsbaner. Alexander Zorniger observerer som vanligt nøje hver enkelt øvelse, der eksekveres af assistenterne Matthias Jaissle og Martin Retov.

Artiklen fortsætter under billedet.

Martin Retov (nr. tre fra højre) instruerer Simon Hedlund (nr. fire fra højre) og co. i Dubais sol. Foto: Lars Poulsen
Martin Retov (nr. tre fra højre) instruerer Simon Hedlund (nr. fire fra højre) og co. i Dubais sol. Foto: Lars Poulsen
 

Lige netop den tyske træner, altså chefen, var en af hovedårsagerne til, at Simon Hedlund er rejst til den københavnske vestegn. Også selv om Zorniger ikke bruger kantspillere, som er Simon Hedlunds egentlige position, i sit system.

- Måden, som Brøndby spiller på under Zorniger, tiltaler mig. Han er en krævende og seriøs træner, der udvikler både spillere og mennesker. Det passer mig vældig godt. Han har en meget klar plan med mig, hvordan jeg skal bidrage til holdet, og det kan både være som 10'er og angriber.

- Jeg tror, jeg har spidskompetencerne til at løfte opgaven, og det sidste halve år i Union Berlin fungerede jeg som 10'er i træning. Så det er ikke spritnyt for mig, og jeg tror, at særligt min hurtighed passer godt ind i Brøndbys offensiv.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

'Det er stort at blive far'

Det er en ærgerrig mand, som Brøndby har brugt januar-vinduet på at hente til Vestegnen fra Berlin.

Simon Hedlund fik efter et halvt år uden særlig mange 2. Bundesliga-minutter i benene nemlig nok af situationen og søgte nye græsgange.

Det blev i Brøndby, hvor svenskeren håber på noget mere tillid fra sin cheftræner, end hvad han fik fra schweiziske Urs Fischer i Union Berlin

- Han kom til i sommer, og det stod ret hurtigt klart, at han ikke kunne lide min spillertype. Han syntes, andre var bedre end mig, og det er fair nok. Jeg er bare en spiller, der skal være med omkring holdet for at blomstre, men til sidst i Union var jeg ikke engang på bænken, og det ville jeg ikke bruge min tid på, siger Simon Hedlund.

Artiklen fortsætter under billedet.

Simon Hedlund vil have spilletid i Brøndby IF. Foto: Lars Poulsen
Simon Hedlund vil have spilletid i Brøndby IF. Foto: Lars Poulsen
 

Brøndbys nye nummer 27 er godt klar over, at konkurrencen på Brøndbys midtbane er hård. Men der er et hul på angriberposten ved siden af Kamil Wilczek, og til sommer ligger det i kortene, at Hany Mukhtar skal sælges, hvis det rigtige bud kommer.

Så chancen for spilletid skal Simon Hedlund nok få i Brøndby, men der var også en anden årsag, der spillede ind, da han skulle vælge sin nye klub dette transfervindue.

- Min kæreste, Sandra, og jeg skal være forældre til en lille dreng her om ikke alt for længe. Det er meget stort for mig. Det ligger selvfølgelig i baghovedet, når man træffer sit karrierevalg. Det er trygt at lade sit barn vokse op i Skandinavien, men Tyskland havde heller ikke været noget problem, siger 25-årige Simon Hedlund og fortsætter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Simon Hedlund (25) og Sandra Gerdov (24) skal være forældre i 2019. Foto: Privatfoto med tilladelse fra Simon og Sandra.
Simon Hedlund (25) og Sandra Gerdov (24) skal være forældre i 2019. Foto: Privatfoto med tilladelse fra Simon og Sandra.
 

- De sportslige muligheder har været det vigtigste i min beslutning. Der har Sandra altid støttet mig, ligesom hun var en stor hjælp det seneste halve år i Berlin, som ikke var særlig sjovt.

Simon Hedlund har skrevet kontrakt med Brøndby til sommeren 2023.

Blå Bog:

Navn: Simon Fredrik Hedlund

Født: 11. marts 1993 i Trollhättan (25 år)

Højde: 175 centimeter

Position: Angriber/Midtbanespiller

Karrieren i tal:

2012-2016: IF Elfsborg (130 kampe, 24 mål og 25 assists)

2016-2019: Union Berlin (75 kampe, 11 mål og 5 assists)

2019-?: Brøndby IF

* Både liga- pokal- og Europa League-kampe er talt med.

Kilde: Transfermarkt.com

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det vidste du IKKE om Simon Hedlund:

* Simon Hedlund er meget glad for dyr. Han og kæresten Sandra har selv en kat, Nellie. Katten har boet med parret i Berlin og flytter selvsagt også med til København.

* Det bedste, man overhovedet kan servere for Brøndbys nyindkøb, er intet ringere end håndpillede, svenske rejer.

* Det første stykke tid i Brøndby må Simon Hedlund tage cyklen eller det offentlige transportsystem til træning. Han har nemlig aldrig fået erhvervet sig et kørekort. Hedlund fejlede sit første forsøg i Sverige, og siden er skiftet til Berlin kommet i vejen. 2019 er dog året, hvor Hedlund vil have sit 'førerbevis'.

Glen Riddersholm forlod på kontroversiel vis sin nytiltrådte stilling som sportsdirektør i Vendsyssel til fordel for cheftrænerjobbet i Sønderjyske. Nu giver han sin version af sagen. Foto: Anders Brohus Sport og Spil 'Uærlig’ Glen blev revset efter chokskifte: Det gik ud over min familie

Se også: Rygtet til Brøndby: Nye oplysninger om prisen

Se også: Efter kræftoperation: Lars Høgh tilbage på træningsbanen

Se også: Brøndby-keeper afslører: Det blev starten på min nedtur

50 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere