TV-boss til modangreb på 'rasende' CV

TV3 Sport blev kritiseret for manglende tv-billeder til VAR i forbindelse med FC Københavns andet mål i derbyet. Nu svarer tv-stationen

I Discoverys studie blev situationen efter følgende kaldt 'amatrøragtig', da nærbillederne blev studeret.

TV3 Sport svarer nu på kritikken fra Brøndby IF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen. Det gør tv-stationens sportschef Kim Mikkelsen over for tv3sport.dk.

Da FC København besejrede søndag eftermiddag Brøndby IF i det københavnske derby på et mål af Mohamed Daramy i slutminutterne, var det således ikke uden drama. Tværtimod.

Nogle tv-billeder indikerede, at den unge FC København-spiller nemlig var løbet for tidligt ind i feltet i forbindelse med et brændt straffespark af Kamil Wilczek, hvor Daramy efterfølgende var hurtigst over riposten og sendte bolden i mål. Dermed skulle straffesparket muligvis sparkes om.

Men situationen blev ikke set igennem af videodommersystemet VAR, og efter kampen lød det fra Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen, at det skyldtes manglende tv-billeder.

- Kameraet fulgte Wilczeks tilløb, og derfor var der ikke nogen streger i billedet, som kunne bevise, at Daramy var inde i feltet først,sagde 'CV' og efterlyste en standard for alle kampe.

Tv-skandale: Nu bliver det ændret

Nu svarer TV3 Sports sportschef Kim Mikkelsen på den kritik.

Han forklarer, at Carsten V. Jensen var 'rasende' efter kampen og mente, at TV3 Sport kunne komme til at koste Brøndby IF mesterskabet.

Men tv-bossen understreger, at der ikke er retningslinjer for, hvad TV3 Sport skal gøre:

- Generelt kan jeg sige om tv-produktioner, at vi ikke har noget retningslinjer for, hvordan vi skal producere kampene. Det ville være helt usædvanligt, hvis der var en hvidbog, der i detaljer beskriver, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal, siger Kim Mikkelsen til tv3sport.dk og tilføjer, at tv-stationen vil lave det bedste produkt til seerne på tv.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Highlights: Drama i de døende minutter blev afgørende for FCK i derby-opgør på Vestegnen.

Kampen sluttede 3-1 til FC København, da Kamil Wilczek scorede sit andet mål få minutter efter Mohamed Daramys scoring.

Til Ekstra Bladet meddeler Brøndby IF, at man ikke har yderligere kommentarer til Carsten V. Jensens påståede udtalelser overfor TV3 Sport.

Hele svaret

Her kan du læse hele svaret fra TV3 Sports sportschef Kim Mikkelsen.

- Jeg kan forstå, ’CV’ havde været meget oprevet efter kampen. Han forlangte først at få taletid på tv, men det kan man naturligvis ikke bare få på bestilling. Men vores ansvarlige derude talte med ham, og her var han rasende og sagde, at TV3 SPORT kunne komme til at koste ham og Brøndby mesterskabet.

- Når det er hans synspunkt, forstår jeg bedre, at han har været oppe i det røde felt, og derfor tror jeg, at det er bedst, hvis vi eventuelt tager en snak med ’CV’ i morgen, når hans puls har lagt sig, siger Kim Mikkelsen og fortsætter:

- Generelt kan jeg sige om tv-produktioner, at vi ikke har noget retningslinjer for, hvordan vi skal producere kampene. Det ville være helt usædvanligt, hvis der var en hvidbog, der i detaljer beskriver, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal.

- Der er af og til kampe, hvor vi i en optimal verden kunne have drømt om endnu bedre billeder af enkelt-situationer. Og så er der ofte kampe, hvor vi har fantastiske billeder, som er bedre, end vi kunne drømme om. Men vores rettesnor for tv-produktioner er naturligvis, at vi går efter at lave det bedst mulige produkt for tv-seerne.

- Vi har ikke indrettet os efter at lave det bedst mulige produkt til brug for VAR-dommerne. Men Divisionsforeningen og klubberne er velkomne til at sætte ekstra kameraer op til VAR-brug – det vil vi da ikke have nogen som helst problemer med, slutter Kim Mikkelsen.

Se den vilde velkomst: Kæmpe FCK-hyldest

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter